Forstå dit mindset – har du et fixed eller growth mindset?

Dine tanke-vaner har en stor indflydelse på hvordan du opfatter dig selv og på hvordan du handler. Få her indblik i et ‘fixed’ og ‘growth’ mindset, så du bedre kan reflektere over dine handlinger.

Jeg var på kursus i ’Styrk dit mindset – For Velvære, Ro og Resultater, hvor vi gennemgik de tankemønstre, som har en stor indflydelse på hvordan vi agerer. Det var utrolig spændende og lærerigt og det vil jeg gerne dele med dig.

Forskellig tilgang til modgang

Vi oplever alle sammen modgang indimellem, men det er ikke os alle som bliver lige handlingslammede eller modløse, når livet tager en anden drejning end det vi havde forventet. Nogle mennesker ser modgang, som en udfordring og tager styringen over situationen og handler hensigtsmæssigt.

Vi kan ikke altid ændre på de ydre omstændigheder, men til gengæld kan du lære at mestre dine indre omstændigheder og på du hvad du føler, tænker og fokuserer på. Dine tanke-vaner er både det der driver dig og det der forhindrer dig i at udnytte dit potentiale.

To typer mindset

Professor Clara Dweck, forsker ved Stanford University har defineret to typer mindset – Fixed- og Growth mindset.

Fixed mindset

Har du et fixed mindset, er du ofte begrænset af dine tanker. Du er af den overbevisning, at folk opnår succes fordi de har medfødte talenter, er mere intelligente og har evner ud over det normale. Du mener, at man er født som man er – og det kan ikke ændres.

Du tænker, at dine fiaskoer eller mangel på succes skyldes dine begrænsede evner. Du giver let op, søger sjældent nye udfordringer og påtager dig ofte offerrollen.

Growth mindset

Har du et growth mindset, er du af den overbevisning, at visse mennesker har specielle talenter og at intelligens kan variere fra person til person. Men det også er noget der kan udvikles og øges med indsats og hårdt arbejde.

Du elsker at lære nye ting og bruger gerne inspiration fra andres succes. Du er ikke bange for at fejle og ser udfordringer som noget du kan lære af.

Du kan udvikle dit tankemønster

Vi lærte på kurset, at du kan ændre dit tankemønster på et splitsekund, men jeg vil alligevel påstå at det tager længere tid.

I perioder kan jeg fange mig selv i at være begrænset i hvordan jeg tænker og agerer. Typisk vil jeg kunne sige til mig selv:

’Hvorfor er det lige mig der bliver ramt’.

Jeg tror, vi alle sammen kan falde ned ad den vej og opfatte vores skæbne som noget der ‘kun rammer mig’. Men heldigvis kan vi også gøre en stor indsats og blive bevidste om vores tankemønstre ved konsekvent at reflektere over vores handlinger. Er der for eksempel bestemte begivenheder, der holder dig fast i et fixed mindset? Ved at stille dig selv spørgsmål regelmæssigt og blive klar over hvad der trigger dig, kan du med tiden ændre dit mindset og se nye muligheder.

I bogen Mindset af Caral Dweck kan du læse meget mere om hvordan du får dit growth mindset til at vokse.

/af

Sådan undgår du stress spisning

Bliver perioder med meget om ørerne årsag til at du fylder dig med flødeboller og pizza, kan der være tale om stress spisning og det skal du prøve at stoppe, inden du får for mange kilo på sidebenene. Læs her hvordan. 

Mad og følelser hænger unægteligt sammen. Det kan jeg i hvert fald skrive under på. I et år, hvor der for mit vedkommende har været rigtig meget stress, har jeg spist mere og anderledes end jeg plejer. Med det resultat at jeg har taget 4 – 5 kilo på. Heldigvis er jeg ved at få bugt med min stress spisning og det har jeg gjort ved at følge gode råd.

Nogle spiser mere andre spiser mindre

Det er ikke alle der kaster sig over pizza og slik i stressede perioder, nogle mennesker glemmer helt at spise og de taber sig. Det er så heller ikke sundt i længden. Jeg hører til dem, der dulmer mine følelser ved at spise forkert og for meget, når tingene ikke vil gå i min retning. Det giver mig et hurtigt kick, men betyder også, at jeg spiser selv om jeg ikke er sulten eller tænker over det. Mad bliver derved brugt til at jeg får ro, men bliver egentlig ikke rigtig nogen nydelse. Heldigvis har jeg en årelang erfaring med at tabe mig, så når jeg vejer 5 kilo for meget, sætter jeg håndbremsen i. Jeg finder årsagen til min vægtøgning og gør noget ved det.

Denne gang har jeg blandt andet fulgt nedenstående råd og måske kan de også hjælpe dig, hvis du gerne vil prøve at bryde et kedeligt madmønster.

Stress spisning – skriv ned hvad du spiser

Det første jeg gjorde for at holde trit med hvad jeg fik indenbords, var at downloade en slanke app. Jeg bruger MyFitnessPal, som jeg synes er genial. Her kan jeg hurtigt skabe mig et overblik over hvor mange kalorier jeg spiser. Og hånden på hjertet – jeg fik lidt af en overraskelse, da jeg begyndte at bruge den. Kalorieindtaget var meget højere end  jeg troede, men når man spiser uden at tænke over det, – ja så betyder det rigeligt med kalorier.

En anden ting jeg har gjort brug af, og som jeg varmt kan anbefale er, at skrive ned hvornår du spiser og hvorfor. Er mad din konstante ledsager? Spiser du selv om du ikke er sulten, kan du med fordel spørge dig selv hvorfor. Er det fordi du er stresset, ked af det eller noget helt tredje? Det, at du bliver bevidst om hvorfor du spiser, gør det lettere for dig enten at få hjælp eller selv bryde et usundt mønster.

Få hjælp til at få bugt med stress spisning

Det er vigtigt, at du involverer din familie og venner, hvis du bruger mad til at berolige dig, fordi du er stresset. De kan bedre støtte dig og holde dig fokuseret, hvis de er orienteret. Fortæl dem, at du gerne vil undgå at kage, slik og chips skal være ‘first choice’, hvis I skal hygge jer, men at der skal være sunde alternativer.

Jeg undgår så vidt muligt at købe ind, og hvis jeg gør, er det aldrig på tom mave eller i dårligt humør. På den måde undgår jeg at blive fristet til at fylde indkøbskurven med alt det usunde.

Jeg sørger også for at køkkenskabene ikke er fyldt op med alt muligt junk. Der skal bare ikke være fristelser, for så falder jeg i. Derimod har jeg altid grøntsagsstave, nødder og frugt, som jeg kan snacke af.

Træning dulmer din stress

I stressede perioder prøver jeg så vidt muligt at være fysisk aktiv. Træning påvirker nemlig niveauet af endorfiner, dopamin og serotonin i hjernen, hvilket resulterer i glæde og eufori. Jeg kan tydelig mærke at efter træning spiser jeg mindre. Jeg har meget lettere ved at regulere mit indtag af mad, så jeg ikke bare bedøver mine følelser ved at spise.

Så et godt råd. På med løbeskoene og du vil med garanti spise mindre.

Kilde: webmd.com

/af
,

Derfor har du svært ved at smide din mavedelle

Er du også træt af din mavedelle? Rigtig mange kvinder, især i overgangsalderen, døjer med for meget mavefedt og drømmer om en fladere mave. Heldigvis kan du selv gøre noget for at komme mavedellen til livs.

Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg døjet med en topmave. Jeg var tynd som en mynde, da jeg var yngre, men ikke om maven. Den bulede altid lidt ud, og som ældre og i overgangsalderen, har min mavedelle nærmest klistret sig fast.

Overgangsalder og mavedelle

Måske oplever du at det bliver sværere at holde vægten, jo ældre du er blevet. Det skyldes først og fremmest at din muskelmasse bliver mindre og det indvirker på dit stofskifte, som falder. Resultatet bliver flere kilo på sidebenene og mange kvinder oplever, at det især sætter sig på maven.

Det er møgirriterende, men ikke kun når tøjet skal passe – det har faktisk også en stor betydning for din sundhed. Det er ikke sundt at have en stor mavedelle, for det kan samtidig betyde at fedtet også har samlet sig omkring dine indre organer, hvilket kan føre til flere forskellige livsstilssygdomme. Du bør derfor holde øje med taljen, så din vægt ikke løber løbsk. Dit taljemål bør ikke overstige 80 cm. Hvis det er tilfældet, er det en god idé at tage arbejdshandskerne på for at få bugt med de overflødige kilo.

Årsager til at du har svært ved at slippe af med din mavedelle

Du spiser for meget og forkert

Har du det som jeg og elsker mad, er det ikke altid sjovt at blive ældre. For med alderen kan du ikke spise den samme mængde mad som da du var yngre. Der skal også mindre af de ’hurtige’ kulhydrater til og flere af de grove. Det betyder, at du skal skære drastisk ned på alle drikkevarer og fødevarer som indeholder sukker, og droppe det hvide brød, pasta og ris. Disse fødevarer er de store syndere når vi taler om mavefedt.

I stedet for skal du være flittig gæst i grøntsagsafdelingen og spise masser af grøntsager. Vælge magre proteiner som findes i fisk og kylling og ikke spise for meget rødt kød. Du kan også med fordel vælge sunde olier i madlavningen og få det sunde fedt fra nødder og avokado.

Derudover er det en god idé at øse maden op på en mindre tallerken, for så får du en mindre portion.

Du drikker ikke nok vand

En undersøgelse har lige vist, at vi danskere drikker alt for meget sodavand. Er du også hoppet på den vogn, så skynd dig at erstatte de søde drikkevarer med almindeligt vand. Det indeholder ingen kalorier og et glas vand før måltidet kan mætte, så du spiser mindre. Drik gerne 1½ til 2 liter vand om dagen.

Du drikker for meget alkohol

Jo ældre vi bliver, jo større tendens har vi til at hygge med et glas vin eller en drink. Og hvem kan ikke lide et glas iskold rosé på en varm sommerdag? Desværre indeholder al spiritus masser af kalorier, så du bliver nødt til modererer dit indtag, hvis du ønsker en fladere mave.

 

Læs også: SÅDAN OPNÅR DU ET EFFEKTIVT VÆGTTAB

Du ryger

Så siger jeg det igen. Kvit smøgerne – det er bare ikke hensigtsmæssigt, hvis du ønsker at slippe af med din mavedelle. En undersøgelse har vist, at rygning kan føre til mere abdominal fedt.

Du stresser

Jeg er selv stresset i perioder og det kan jeg altid mærke på min vægt. Det er som om de ekstra kilo bare ikke vil slippe kroppen. Det skyldes at et højt stressniveau indvirker på kroppen og ikke kun sætter sig som muskelsmerter, men også som ekstra fedt.

Du bevæger dig ikke nok

Er du blevet magelig med årene, er det nu du bør sadle om. Vi kommer ikke uden om, at vil vi smide de ekstra kilo skal der fysisk aktivitet til. Og faktisk skal der mere til end vi tror. Du har brug for fysisk aktivitet (som at gå) i mindst 150 minutter om ugen, eller energisk (løb) i 75 minutter, og styrketræning mindst to gange om ugen. Har du ikke tid til mere er aerob træning (som at gå eller løbe) at foretrække, hvis du vil tabe dig. Det fungerer bedst til forbrænding af fedt. Gør det til en vane, og byg langsomt intensiteten op for at få de resultater, du ønsker. Vægttræning er også effektivt til at opbygge muskler, og flere muskler betyder højere fedtforbrænding.

 

/af

Overgangsalder – din søvn er vigtig for din trivsel og dit helbred

Er du en af de mange kvinder i og omkring din overgangsalder, der oplever at sove dårligt, så få her nogle fif til hvordan du kan forbedre din søvn.

Da jeg kom i overgangsalder, begyndte jeg at sove dårligere. Førhen skænkede jeg ikke min søvn en tanke. Jeg sov bare, når jeg var træt. Fik jeg ikke sovet mere end nogle timer den ene nat, indhentede jeg bare det forsømte de efterfølgende nætter. Sådan er det ikke i dag. I dag skal jeg helst sove de anbefalede 7-8 timer hver nat for at kunne fungere optimalt.

Din overgangsalder får dig til at vågne badet i sved

Op mod halvdelen af kvinder i og omkring derese overgangsalder kan nikke genkendende til at sove dårligt. Med alderen producerer du mindre af søvnhormonet melatonin, som fremmer søvnen ved at påvirke celler i kroppen og hjernen. Men også østrogen har en betydning. Når niveauet af østrogen falder i forbindelse med en overgangsalder, bliver du mere følsom overfor temperatursvingninger. Får du bare en lille temperaturstigning, vil din krop forsøge at skille sig af med varmen og det betyder hedetur. Du vågner badet i sved, dit sengetøj er drivvådt og efter det er skiftet, kan du bare ikke give dig hen til søvnen igen. Et scenarie, som alt for mange kvinder kender til. Og de nætter, hvor du lige så godt kunne have løbet et maraton, påvirker dit humør og trivsel dagen efter.

Læs også: LØB DINE KNOGLER STÆRKE I OVERGANGSALDEREN

Sådan forbedrer du din søvn

Måske kæmper du en kamp hver dag for at få nok søvn og du kører dig selv mere og mere op, hver gang du skal i seng. For får du nu endnu en nat, hvor du kegler rundt på lagnet og myldre tankerne tager over? Heldigvis findes der forskellige ting, du selv kan gøre for at få den optimale søvn, så du kan bevare et godt helbred og velvære.

  1. Lad være med at bruge meget tid i sengen med håb om at falde i søvn. I virkeligheden vil mindre tid i sengen hjælpe dig med at sove bedre. Det kan også hjælpe at stå op og gå i seng på samme tid hver dag, også når du har ferie.
  2. Drop skærm og læsning i sengen. Brug kun sengen til at sove eller dyrke sex, og gå kun i seng, når du er søvnig. Hvis du ikke kan sove, så forlad rummet og gør noget afslappende. Bliv oppe indtil du er søvnig igen, og gå så tilbage i seng. Brug eventuelt mørklægningsgardiner, så der er helt mørkt og sørg for at soveværelset er køligt.
  3. Det er helt ok at tage en powernap – men den skal ikke vare længere end 20 minutter. En ’morfar’ over en halv time, kan spolere din nattesøvn.
  4. Lad være med at drikke alkohol lige inden du skal sove. Alkohol kan dog hjælpe dig med at falde i søvn, men kan til gengæld forstyrre din søvn senere på natten. Og alkohol får dig også til at tisse mere, hvilket typisk betyder, at du skal stå op for at gå på toilettet oftere.
  5. Drop koffeinen før sengetid. Det tager cirka fem timer for kroppen at forbrænde halvdelen af ​​den koffein, du indtager fra kaffe, te og cola.
  6. Har du mange bekymringer, kan du forsøge dig med at skrive dem ned, og fortæl dig selv at du får det afklaret i morgen. Prøv også at ændre de negative tanker til noget positivt – tænk på noget du føler dig taknemmelig for.
  7. Sørg for at få nogle beroligende rutiner før sengetid. Tag et varmt bad og tilsæt nogle æteriske olier. Lav udstrækningsøvelser, mediter eller øv dig i forskellige vejrtrækningsøvelser. Bare at trække vejret helt ned i maven, kan få de fleste til at slappe af. Prøv med at tælle til fire ved hver indånding og tæl til fire ved hver udånding.
  8. Prøv afslapningsøvelser, hvor du f.eks. fokuserer på en kropsdel ad gangen. Læg dig godt til rette på ryggen og koncentrer dig om at slappe af i dine forskellige muskelgrupper – lige fra tæerne til panden, indtil du føler dig tung og afslappet i hele kroppen.
  9. Spis ikke lige før sengetid og ikke tung og fedtet mad. For at få en bedre søvn, så prøv at spise en let aftensmad med mindre fedt og salt, og færre kalorier – fx grillet kylling eller fisk og grøntsager. Spis det tidligere på aftenen, så du har tid til at fordøje det.
  10. Undgå at bruge sovepiller, for langvarig brug af sovemedicin kan forstyrre søvnen og løser ikke dine søvnproblemer.

Sådan fungerer din søvn

Søvn er vigtig for at vi kan få en god livskvalitet og finde overskud. Forskere opdeler vores søvn i to hovedtyper:
– REM (hurtig øjenbevægelse) søvn eller drømmesøvn
– ikke-REM eller stille søvn.

Ikke-REM-søvn involverer tre faser:

Døs – tager 5 til 10 minutter. Musklerne begynder at slappe af og du er hverken vågen eller sover.

Let søvn – nu er du faldet i søvn. Kropstemperaturen og din puls falder, og dit åndedræt bliver langsommere. Denne fase fylder cirka halvdelen af din søvn.

Dyb søvn – nu er du langt nede, og det er svært at blive vækket og vågne op. Bliver du vækket af dyb søvn, mener forskere, at hjernens funktion kan være nedsat med helt op til 50 procent i den første halve time efter at du er vågnet. I den dybe søvn fornyer og reparerer kroppen sig selv. Det er også her at du får energi og forbedrer din evne til at fremstille ATP – adenosin trifosfat, som er kroppens energimolekyle. Man har også opdaget forhøjede blodniveauer af stoffer, der aktiverer dit immunsystem. Det øger muligheden for at forberede kroppen til at forsvare sig mod infektion.
Desværre er det sådan at jo ældre vi bliver, jo mindre har vi af den dybe søvn.

REM-søvnen

Er den drømmende fase, som udgør cirka en fjerdedel af søvnen. Ligesom dyb søvn genopretter din krop, mener forskere, at REM-søvn genopretter dit sind. Undersøgelser fra Harvard Medical School har vist, at REM-søvn letter læring og hukommelse. Folk, der blev testet for hvor godt de havde lært en ny opgave, forbedrede deres score efter en nattesøvn. Hvis de blev forhindret i at have REM-søvn, gik forbedringerne tabt.
Der er også beviser for at tilstrækkelig REM-søvn kan hjælpe med at bevare hukommelse og kognitiv funktion, når du bliver ældre.

 

/af

At være introvert er ikke det samme som at være asocial

Det har taget mig mange år at finde frem til og acceptere, at en stor del af min personlighed er introvert. Dermed ikke sagt, at jeg ikke bryder mig om sociale aktiviteter, men det er ikke blandt mange mennesker jeg finder overskud, det gør jeg bedst i eget selskab.

Går du allerede? Jeg tror jeg har fået det spørgsmål en million gange. Da jeg var yngre, blev jeg ofte hængende til den lyse morgen, når jeg var til fest, fordi det skulle man (troede jeg), men egentlig ikke fordi jeg havde lyst. Som ældre, har jeg kommet med titusinder undskyldninger for at forlade selskabet tidligt, og ofte til stor irritation for min mand, som absolut ikke er særlig introvert.

Er det fordi selskabet keder mig eller de mennesker jeg omgås, ikke er interessante?
NEJ OVERHOVEDET IKKE – det har intet med det at gøre.

Det er udelukkende mit bæger, der hurtigt bliver fyldt og fordi jeg pludselig ikke kan rumme mere. Efter en aften med mange mennesker bliver jeg enormt træt, og det er uanset hvor meget alkohol, jeg har indtaget.

Jeg blev både bekymret og lettet

D. 11. marts 2020 blev en historisk dag. Der stod Mette Frederiksen frem og fortalte at landet lukkede ned. Jeg blev som så mange andre chokeret og bekymret for hvad der nu skulle ske og hvordan det hele skulle gå. Alligevel var der en følelse inde i mig, der mærkede en mærkelig form for lettelse.

Det var nu ’tilladt’ at gå i hi. Alle sociale aktiviteter blev mere eller mindre lukket ned. Det var nu legitimt ikke at have kalenderen booket fra morgen til aften. Det blev tid til nærvær med familien og til fordybelse. Dermed ikke sagt, at jeg var glad for ikke at kunne se mine venner, men en pause fra alt det hurlumhej, som fylder i et moderne menneskes hverdag, gjorde mig intet.

Jeg betragter mig absolut ikke som noget asocialt menneske. Jeg har mange venner og en stor social omgangskreds, som jeg holder meget af at tilbringe tid sammen med, men jeg har det altid bedst i små selskaber. Der kan jeg bedst være nærværende og det tærer ikke så meget på mine kræfter.

Hvad vil det sige at være introvert?

Psykoanalytikeren Carl Gustav Jung fremlagde i 1921 en teori om forskellige personlighedstyper. Her brugte han begreberne ekstrovert og introvert for at beskrive to forskellige persontypers indstilling til omverden.

– Den ekstroverte eller udadrettede personlighed orienterer sig udad og har brug for omgivelsernes opmærksomhed for at trives.

– Den introverte eller indadrettede personlighed orienterer sig mod sit eget indre, mens indtrykkene fra omverden er mindre vigtige.

Din krops fysiologi har en indflydelse

Måske er der en fysiologisk grund til at du enten er introvert eller ekstrovert. Et netværk af neuroner placeret i hjernestammen kaldes det retikulære aktiveringssystem (RAS) og er ansvarlig for at regulere dit ophidselsesniveau. RAS spiller en rolle i at kontrollere, hvor meget stimuli du kan kapere. Nogle mennesker har en høj tærskel og der kan gå lang tid før de bliver ophidsede, mens andre har en meget lav tærskel og hvor der ikke skal så meget stimuli til at udløse en ophidselse.

Den britiske psykolog Hans Eysenck (1916–1997) mente at introverte har et naturligt lavt ophidselsesniveau. Derfor har de en tendens til at søge aktiviteter og miljøer, hvor de kan flygte fra overdreven stimulering.

Almindelige tegn på introvert

Man kunne konkludere at være introvert og ekstrovert er to ekstreme modsætninger, men sandheden er, at fleste mennesker har både en introvert og ekstrovert side. Den ene type personlighed er ikke “bedre” end den anden. Hver type kan have fordele og ulemper afhængigt af situationen. Ved bedre at forstå din personlighed kan du dog lære, hvordan du bedre kan håndtere dine styrker og svagheder.

Jeg har klart begge sider i mig, men jeg hælder mere til at være introvert. Og selv om jeg ikke kan sætte et flueben ved alle de punkter som definerer en introvert, kan jeg nikke genkendende til mange af egenskaberne.

Er du introvert (eller delvis) kan du måske genkende følgende:

1. Du bliver drænet for energi blandt mange mennesker

Har du haft en dag, hvor du har været sammen med mange mennesker føler du dig ofte udmattet og brug for at trække stikket og være alene. En introvert bruger energi i sociale situationer i modsætning til en ekstrovert, der får energi. Det er ikke det samme som at introverte undgår sociale begivenheder helt. Mange introverte nyder faktisk at tilbringe tid sammen med andre, men foretrækker ofte mindre selskaber med nære venner, mens en ekstrovert elsker fester med det mål at møde mange nye mennesker.

2. Du kan lide dit eget selskab

Et par timer med en god bog eller film, fordybe dig i en hobby eller interesse og en tur i naturen oplader dine batterier og giver dig energi. De fleste introverte har efter en lang dag med social aktivitet sandsynligvis brug for at trække stikket og bruge tid et roligt sted for at tænke og reflektere over indtrykkene.

3. Du har en lille skare af nære venner

I stedet for at have en stor omgangskreds, som du kun kender på et overfladisk plan, foretrækker introverte at holde sig til dybe, langvarige forhold, der er præget af stor nærhed og intimitet.

4. Folk beskriver dig ofte som stille og kan have svært ved at lære dig at kende

Jeg kan bedst lide at kende folk før jeg råber op, og i store forsamlinger er jeg ikke altid den der taler mest. Det er dog blevet bedre med årene. Førhen tror jeg mange opfattede mig som enten genert eller arrogant.
Men i mange tilfælde foretrækker mennesker som er introverte at vælge deres ord med omhu og ofte er de ikke så gode til ’small talk’.

Læs også: Forstå din angst og få hjælp til at håndtere den

5. Du bliver nemt distraheret

Når introverte tilbringer tid i hektiske aktiviteter eller miljøer, kan de ende med at føle sig ufokuserede og overvældede. Med andre ord er storrumskontorer ikke altid godt, hvis du er introvert.

6. Du har stor selvindsigt

Fordi du ofte vender tingene indad, bruger du også meget tid på at undersøge dine egne oplevelser. Derfor får du en stor viden om dig selv og har ofte en stor selvindsigt.

7. Du vil helst observere

Du bryder dig ikke så meget om ’ learning by doing’, men vil helst se andre udføre en opgave, ofte gentagne gange, indtil du føler, at du kan udføre handlingen på egen hånd. Ekstroverte lærer typisk gennem prøve og fejl, mens introverte bedst lærer ved at se på.

8. Du ønsker job med stor uafhængighed

Er du introvert styrer du ikke mod en karriere med en hel del social interaktion. Du foretrækker et job, hvor du arbejder meget selvstændigt.

Kilder:
https://www.verywellmind.com/things-you-didnt-know-about-introverts-4065384
https://introvertdear.com/what-is-an-introvert-definition/
https://netdoktor.dk/fakta/sygdomme/ekstrovert-eller-introvert.htm
https://www.verywellmind.com/signs-you-are-an-introvert-2795427

 

/af

Sådan opnår du et effektivt vægttab

Effektivt vægttab

For at få et effektivt vægttab og for at holde vægten, skal du være konsekvent, men med små justeringer og vedholdenhed, kan det sagtens lade sig gøre.

Jeg har altid hadet slankekure og alligevel var jeg slave af dem, da jeg var yngre. Først da jeg var i slutningen af 30’erne, fik jeg hjælp af en kostekspert. Endelig lykkedes det mig at få et effektivt vægttab og få styr på kosten.

Kiloene har sneget sig på denne vinter

Siden jeg fødte min søn, er jeg gennem årene blevet lidt mere polstret. Der har sneget sig lidt ekstra kilo på sidebenene og maven. Det gør mig ikke noget, for jeg er jo også blevet ældre og synes egentligt, at det klæder mig ikke at være helt så tynd længere.

Men efter denne vinter er vægten gået amok. Nu er det ikke længere klædeligt og mit tøj sidder alt for stramt. Efter vi havde brand i huset kort før jul og en masse bøvl med det, lod jeg kostplan være kostplan. Jeg har både spist og drukket alt for meget af det forkerte, hvilket har resulteret i fem – seks kilo ekstra at slæbe rundt på.

Effektivt vægttab – det skal lykkedes

Coronakrisen har heller ikke gjort det lettere at smide de overflødige kilo. Men i disse dage, hvor samfundet er ved at åbne op igen og vi samtidig er flyttet hjem til et nyrenoveret hus, er der for mit vedkommende ikke flere undskyldninger. Nu skal det være!

Her til sommer vil jeg gå ’all in’ og forsøge at smide kiloene og det vil jeg blandt andet gøre ved at efterleve de her 10 gode råd. Måske synes du, at det er ’gammel vin på nye flasker’, men det skader aldrig at få det repeteret.

10 gode råd til et effektivt vægttab:


1. Effektivt vægttab tager tid

Vil du holde vægten, kræver det at du forvandler dine spise- og træningsvaner. I en rapport fra Harvard Special Health Report anbefales der, at du sætter små, specifikke og realistiske mål. Lad være med at stræbe efter at være den samme størrelse, som du var i gymnasiet eller da du blev gift, men sæt dig et mere realistisk mål om at tabe fem til ti procent af din vægt. Giv dig samtidig god tid og vær fleksibel til at nå målet. Husk også, at det tager de fleste mennesker mindst seks måneder at opnå et sundt vægttab.

2. Spis morgenmad langsomt og omhyggeligt – hver morgen

Mange mennesker springer morgenmaden over, fordi de har travlt eller ikke er sultne. Prøv at stå op 15 minutter tidligere for at få tid til din morgenmad. Øv dig i at spise langsomt ved at lægge bestikket fra dig indimellem. Ideelt set bør du bruge mindst 20 minutter på hvert måltid – også din morgenmad.

3. Få rigeligt med nok søvn

Man anbefaler voksne at sove mellem syv til ni timer hver nat. Sover du mindre end fem timer kan det relateres til vægtøgning. Det kan forårsage en ubalance i kroppen og især dit blodsukker påvirkes. Et fald i blodsukkeret gør, at du ønsker de ’hurtige’ kulhydrater, så du kommer til at spise for meget af det usunde. Er du konstant træt går det også ud over din træning. Du orker simpelthen ikke at motionere.

4. Drik masser af vand

Drik gerne to liter vand om dagen. Vand indeholder ingen kalorier og det slukker tørsten uden at du tager på. Ved at drikke rigeligt med vand får du en mæthedsfølelse og mindre ’craving’ for søde drikke.

5. Vent ikke for længe med at spise

Jeg kender alt for godt, det med at springe et måltid over eller lige vente nogle ekstra timer inden jeg spiser. Men faktisk er det en rigtig dårlig idé. Du risikerer at dit stofskifte falder og at du får sværere ved at forbrænde kalorier. Samtidig bliver du også så sulten, at du kommer til at overspise. Spis hellere mindre portioner og oftere.

Overgangsalderen kan være med til at øge vægten. I bogen ‘Elsk din (overgangs)alder, som jeg har skrevet sammen med Gitte Høj kommer vi ind på det der sker med vægten i overgangsalderen og hvad du kan gøre for at holde den.
Du kan læse mere om bogen og købe den HER 

6. Undgå mange restaurantionsbesøg

Det er så skønt at spise ude – det skal jeg være den første til at indrømme. Jeg elsker at gå på restaurant. Men spiser du ofte ude, har du også tendens til at overspise. Menukortet frister og sidder du i godt selskab, er det svært at holde igen med f.eks. at bestille en dessert. Gå stadig på restaurant (vi skal også støtte dem i denne tid), men spis ikke ude flere gange om ugen.

7. Bevæg dig i løbet af dagen

Sidder du på kontor hele dagen, kan din krop hurtig miste evnen til at vide, hvornår du har spist for meget. Sørg for at inkorporere små gåture eller træningsprogrammer i løbet af dagen. Hver time skal du enten stå op i ti minutter eller gå en lille tur.

8. Beløn ikke din træning med mad

Træning er en fantastisk måde at tabe sig på. Du forbrænder kalorier og opbygger muskelmasse. Men hvis du forkæler dig med en stor middag eller en smoothie efter hver træning, kan du ødelægge alt det hårde arbejde. Pas også på med sportsdrikke og proteinbarer – de indeholder ofte masser af sukker og kalorier.

9. Hold igen med alkohol

Lige meget om du er til vin, øl eller drinks, så indeholder de masser af kalorier. Samtidig nedsætter alkohol dit stofskifte, hvilket påvirker dit vægttab. Drik ikke hver dag, og aldrig mere end 5 genstande ad gangen.

10. Dulm ikke stress med mad

Er du stresset eller bare anspændt, har du lettere til at kaste dig over usunde snack og sukkerholdige drikke for at dulme nerverne. Begynd hellere at planlægge dine måltider, så du undgår fristelser i løbet af dagen. På den måde kan du meget bedre kontrollere hvad der ryger indenbords.

Kilde: Webmd.com og Harvard Health

Læs også: 5 gode råd til at bevare energien hele dagen

/af

Hverdagsmeditation – alle kan lære at meditere

Du kan sagtens lære at meditere selv og med bogen ’Hverdagsmeditation’, bliver du hjulpet godt på vej. Her får du en grundig introduktion til meditation og bliver guidet til at komme i gang.

Jeg har i flere år haft et ønske om at kunne meditere og beundrer de personer, der kan sidde i skrædderstilling i umindelige tider og bare være i nuet. Jeg snusede lidt til meditation, da jeg efter mit brystkræftforløb gik til mindfulness i Kræftens Bekæmpelse. Jeg har dog aldrig rigtig fået gjort mere ved det, men efter at have læst bogen, ’Hverdagsmeditation’ af Karen Pallisgaard, fik jeg blod på tanden og er nu kommet i gang.

Hjernen kan udvikle sig hele livet

Det er ingen hemmelighed, at jeg i perioder har været meget stresset og at det ofte blev ledsaget af angst og bekymringer. Jeg har flere gange fået anbefalet at meditere for at få ro og styr på tankemylderet, og jeg kender flere som har stor gavn af meditation. Ingen tvivl om at det gavner alle os, som indimellem stresser rundt i hamsterhjulet, men meditation kan også hjælpe dig, hvis du  f.eks. ønsker at performe bedre. Og som Karen Pallisgaard skriver, så er det fantastiske ved meditation, at det faktisk virker, og det er videnskabeligt bevist.

I dag ved vi, at hjernen ikke er statisk, men at den kan ændre sig hele livet. Meditation er gymnastik for hjernen, der styrker den og udvider vores hjernekapacitet, så vi bliver i stand til at tænke og handle på nye måder. Når vi mediterer bliver hjernebølgeaktiviteten mindre og vi opnår en fordybet bevidsthedstilstand med mindre mental støj og længere pauser mellem vores tanker. Det gør, at vi finder mere ro og selv kan finde ud af hvilke tanker vi vil give opmærksomhed.

Hverdagsmeditation – det giver dig mange fordele

Meditation er efterhånden på alles læber og man kan få det indtryk af, at meditation kan helbrede stort set alt. Det er nok mildt sagt overdreven, men der er ingen tvivl om, at det kan være med til at fremme flere positive følelser og hjælpe med at finde ro. Der er gennem tiden blev forsket meget i meditation. Ifølge bogen ‘Hverdagsmeditation’ kommer den mest seriøse forskning fra de to amerikanske psykologer Daniel Goleman og Richard J. Davidson, som har kunnet bevise, at:

– meditation mindsker stress og højner vores evne til at håndtere stress
– meditation øger også vores empati og medfølelse
– meditation forbedrer vores fokus og koncentrationsevne og hjælper os med at skrue ned for mental støj og tankespind.
– meditation forbedrer både vores mentale og fysiske helbred

Læs også: Yoga kan hjælpe på lændesmerter 

At meditere handler ikke om fjerne tankerne

Måske synes du, at alt den snak om meditation og mindfulness lyder lidt langhåret og hippieagtig, men så kan jeg varmt anbefale dig at læse ‘Hverdagsmeditation’. Her får du en grundig introduktion og du får en humoristisk og nede på jorden tilgang til at meditere.

Jeg har altid haft indtryk af, at jeg fuldstændig skal tømme hovedet for tanker, når jeg skal meditere. Jeg blev derfor så glad, da jeg først i bogen læste at det faktisk slet ikke er det, der er meningen. At tømme hovedet for de ca. 70.000 tanker vi har dagligt, er nok en mere eller mindre umulig kunst. Til gengæld handler meditation om at lære ikke at give dine tanker så meget opmærksomhed – især de negative tanker.

God læsning, gode tips og guides

Bogen er ikke skrevet i et højtravende sprog og er ej heller et meditationsfilosofisk værk. Derimod er det en praktisk bog med en masse gode tips til at få meditation integreret i din hverdag. Jeg fik et godt indblik i hvad meditation er for en størrelse, hvorfor jeg overhovedet skal kaste mig ud i det, hvordan jeg gør og hvordan jeg kommer i gang.

Karen Pallisgaard tager fint afsæt i sine egne erfaringer og favoriserer hverken den ene eller anden metode, men skriver lige fra hjertet, hvad der har virket bedst for hende – og det kan vi andre lære en masse af. Hun har designet sin egen titrinsguide fra det bedste af alle sine praksisser, så du sparer dig selv for at famle rundt i de mange forskellige metoder, der findes.

Sidst i bogen finder du en meget håndgribelig guide til at komme i gang.

Jeg er nu – takket være bogen – endelig kommet i gang og kan mærke, at jeg for hver gang bliver bedre og bedre. Også selvom jeg ikke når at meditere hver dag.

Vil du gerne lære at meditere er du hjulpet godt på vej med bogen ’Hverdagsmeditation’

Hverdagsmeditation

HVERDAGSMEDITATION af Karen Pallisgaard, Politikens Forlag, 224 sider, 250 kr.

 

/af

Ingen kan forberede sig på at miste sine forældre

Det er naturens gang at miste sine forældre, men sorgen kan være ubærlig. Især fordi du ikke længere har dine forældre at søge råd og støtte hos som du har været vant til gennem livet. 


I de senere år har jeg været vidne til at mange af mine venner passer en syg mor eller far, og flere har oplevet at miste deres forældre. Jeg var selv i slut 30’erne, da min far døde efter længere tids sygdom med Parkinson, og da jeg selv lige var blevet mor, gik der kun tre år før min egen mor døde. Det var en svær tid.

At miste sine forældre – jeg oplevede sorgen forskellig

Sorgen over tabet af dine forældre hænger ofte sammen med, hvordan jeres relation var,  da du var et voksent barn.

Jeg har altid været mest knyttet til min mor. Vi havde mange dybe og givende samtaler da jeg blev ældre. Jeg fik ofte fortalt hende hvor meget hun betød for mig og hvor højt jeg elskede hende. Vi fik også talt om de svære perioder og der var ikke noget usagt i mellem os. Det var som om, at alt det vi havde fået fortalt hinanden, gjorde sorgen lidt lettere, da hun gik bort.

 

Det var noget andet med min far. Vi fik aldrig rigtig talt ud. Og da han døde, var det ikke længere muligt at rette op på vores dårlige forhold. Jeg kunne ikke mere spørge hvorfor han ofte var så vred på mig, hvorfor vi altid skændtes og måske selv angrer nogen af de ting jeg havde sagt og gjort. Der var intet mere at stille op. Det var hårdt ikke at kunne foreløse en lang og opslidende konflikt, som især prægede mine teenage år. Det gjorde ondt og jeg gik længe rundt med en dårlig samvittighed, for jeg havde helt sikkert heller ikke været nem at være forældre til. 

Tryg opvækst


Som barn oplevede jeg min mor som utrolig kærlig og omsorgsfuld. Hun var der altid, når jeg havde brug for hende. Hun støttede og hjalp mig, involverede sig i de ting jeg foretog mig – og jeg var aldrig i tvivl om, at hun elskede mig højt. Det var hende jeg spurgte til råds, søgte trøst- og kærlighed hos.  

 

Her er det mig og min mor.

 

Det var anderledes med min far. Han var knudemand og som den generation af mænd, var det ikke følelser de havde nemmest ved at vise. Han gik på arbejde hver dag, kom hjem og syslede med hans hobbyer og isolerede sig på mange måder i hjemmet. Han var dygtig til mange ting, men havde så svært ved at lære fra sig. Jeg stod altid på sidelinjen uden at deltage –  om det så var hans intessere for at fotografere, spille klaver eller hans store passion for astronomi. Jeg lærte ham aldrig rigtig at kende – og som teenager gorde jeg et gevaldigt oprør, og det blev vores forhold ikke tættere af.

Men han var der – og han værdsatte og elskede helt sikkert sine børn – det er blevet mere klart for mig i dag.

Alting ændrede sig

Jeg husker min barndom som værende tryg og god med mange privilegier. Det var først da jeg blev teenager, der kom sorte skyer på himlen. Min mor blev diagnosticeret som maniodepressiv og begyndte samtidig at drikke. Det medførte især mange skænderier med min far, men også en enorm afmagt overfor min mor, som jeg allerede dengang var bange for at miste.

Efter mere end ti år med behandlig og indlæggelser, lagde hun flasken og alle pillerne på hylden og blev ædru. 

Kort tid efter blev min far diagnosticeret med Parkinson og de sidste 10 år af deres liv sammen, passede min mor ham. Han endte på plejehjem, men døde kun tre uger efter. 

Læs også: Kunsten at give slip på sin teenager

Min mors sygdom var et mareridt


Jeg var lige blevet gravid og under min graviditet rejste min mor med en veninde til USA. Der faldt hun og brækkende hoften og derefter gik alt galt. Hun kom hjem og blev reopereret flere gange. Hun fik et år,hvor hun havde det nogenlunde, men de mange operationer tog hårdt på hendes kræfter og efter halvanden år fra hun kom hjem, fik hun sin første hjerneblødning. Hun blev indlagt og lå i koma i 14 dage.

Da hun blev udskrevet var mine søskende og jeg i en evig angst for at hun igen ville falde om. Tog hun ikke telefonen var det et ringeri til kommunen eller også kørte vi selv hen for at se om der var sket noget. Det sled.

 

Efter endnu flere hjerneblødninger og indlæggelser, fik hun en plejehjemsplads. Jeg synes det var ubærligt at se min mor som kun var i starten af 70’erne sidde på et plejehjem ude af stand til at kunne varetage egen pleje og behov. Jeg tror heller ikke min mor, hvis hun havde været ved sin fulde fem, havde ønsket at ende der. Hun døde halvanden år efter. Hun stoppede simpelthen med at indtage føde og på mange måder tror jeg, at det var bevidst. Hun ville ikke leve sådan mere. 

At miste sine forældre og livet derefter


Det kræver tilvænning at blive forældreløs – også selvom du er voksen. Jeg kan huske, at en af mine veninder sagde til mig,at nu er du blevet rigtig voksen. Nu var jeg ikke længere nogens datter og der var heller ikke nogen jeg kunne spørge ind til om min barndorm – erindringerne er forduftet lige så stille med årene. Nu var jeg selv blevet forrest i rækken og fik også en erkendelse af at livet ikke varer evigt.

De to der havde elsket mig ubetinget var her ikke længere og det gav en stor ensomhedsfølelse. Selv som voksen, blev jeg altid glad, når min mor kaldte mig lille skat og opløftende trøstede mig i svære perioder. Hendes trøstende ord som ‘alting skal nok gå’ kan jeg stadig savne. På den måde tror jeg aldrig jeg bliver helt voksen. 

Jeg er heldig at have et godt forhold til min storesøster og lillebror, og vi har altid kunnet støtte hinanden i de svære år, hvor vores forældre blev syge og gik bort.

De blev desværre kun 75 og 76 år gamle. 

 

Her er det mig, min storesøster, mor og far. Min lillebror var endnu ikke født. Vi blev altid fint klædt på, når der skulle tages billeder.

/af

Forstå din angst og få hjælp til at håndtere den

Angst

Vi kan alle opleve at have angst fra tid til anden, men den må ikke tage overhånd og styre dit liv. Bliv her klogere på hvad angst gør ved kroppen og få gode råd til hvordan du kan tøjle den.

Jeg er desværre også en de mange tusinder, der indimellem lider af angst. Jeg har en dybtliggende angst for at miste. Det har medført at jeg i tide og utide har ringet til min søn. Er han ikke lige kommet hjem på det aftalte tidspunkt, har jeg troet at der var sket ham et eller andet og straks har jeg grebet røret. Eller jeg har kimet min mand ned, når han er på rejse for at sikre mig at alt er som det skal være.

Det er møgirriterende, både for mig selv og ikke mindst for dem det går ud over, men når angsten tager over, forsvinder min fornuft og jeg lader mig styre af en negativ tankestrøm. Med overgangsalderen har jeg oplevet at blive mere angst, men jeg er med alderen også blevet bedre til at håndtere den. Alligevel ligger angsten altid at lurer lige om hjørnet og kræver at jeg tøjler den hver dag.

Efter at jeg er blevet mere bevidst om, hvordan angsten har indflydelse på kroppen, er det lettere at gøre noget ved den.

Angst kan give fysiske gener

Angst kan handle om mange ting, men fælles for os der lider af angst er, at vi mærker at kroppen reagerer. Du har sikkert oplevet, at når angsten melder sit grimme ansigt, kan du få hjertebanken eller ligefrem få svært ved at trække vejret. Det er helt naturligt at kroppen går i forsvar, når du ikke har det godt psykisk.

Angst kan udløse stresshormonerne adrenalin, noradrenalin og kortisol. Det kan medføre at dit hjerte slår hurtigere og måske endda uregelmæssigt. Jeg kender selv til at få hjertebanken og til at trække vejret hurtigt og overfladisk, hvis jeg har angst. I perioder, hvor jeg er mere bekymret, får jeg også typisk flere spændinger. Som regel går det ud over min lænd, så jeg får lændesmerter. Andre spænder i nakke og skuldrer, hvilket kan føre til hovedpine og i værste tilfælde migræne.

I bogen Elsk din overgangsalder har Gitte og jeg skrevet meget mere om at være bekymret i overgangsalderen. 

Læs mere om bogen HER   (Reklamelink)

Angst påvirker fordøjelsen

Er jeg anspændt over en situation eller overmander angsten mig, får jeg straks en knude i maven. Jeg kan også få kvalme og i perioder hvor jeg er mere bekymret, mister jeg typisk appetitten. Det er jeg ikke ene om, for mange mennesker kan relatere angst med fordøjelsesproblemer.

Angst kan via de øgede mængder af adrenalin hæmme fordøjelsen og dermed føre til hård mave. På længere sigt mener man også, at angst kan udløse en tilstand som irritabel tarm og mavesår. Modsat forstoppelse oplever flere også at få diarré, fordi de mange spændinger ændrer tarmens bevægelser. Det skyldes bl.a. hormonet CRF, som kan sætte gang i peristaltikken.

Det hjælper ikke at flygte fra problemerne

Bliver vi overmandet af bekymringer og angst er det lettest at flygte fra den virkelighed, vi ikke ønsker at tage del i.  Det er også ok i en kort periode at dulme angsten med at se en masse ligegyldige serier på Netflex eller arbejde sig væk fra den. Men på sigt, vil en flugt altid kun være en overgang til at løse problemet, men aldrig en løsning.

Begynder du at isolere dig, spise uregelmæssigt, have tiltagende problemer med fordøjelsen og få spændinger som er vedvarende, bør du kontakte en læge eller terapeut for at få hjælp.

Det kan du selv gøre for at dulme angsten

– Dyrk motion

Du behøver ikke at træne til OL, men bare en 10 minutters rask gåtur kan gøre underværker. Træner du regelmæssigt – mindst 3 gange om ugen – vil du opleve at du bliver mindre tilbøjelig til at blive angst.

– Oplev  naturen

Naturen kan have en afslappende virkning og få dig til at føle dig mindre ængstelig, vred eller stresset. En god gåtur i skoven eller ved stranden, kan sænke dit blodtryk, hjerterytme, muskelspændinger og stresshormoner.

– Dyrk sex

Måske er sex det sidste du tænker på, hvis du er angst, men flere undersøgelser tyder på, at det kan have en beroligende effekt. Sex kan sænke din krops stress respons, og et sundt sexliv kan gøre dig gladere og sundere.

– Begynd at meditere

Meditation kan hjælper dig med at fokusere på dit åndedræt og holde dine negative tanker på afstand. Har du ingen erfaring i at meditere, kan det være en god idé at begynde på et hold for at lære det.

– Yoga kan få dig til at slappe af

I yoga skal du sidde i forskellige positioner, der kan styrke og strække dine muskler og bindevæv. På samme tid skal du kontrollere dit åndedræt og begge dele kan være med til at sænke din hjerterytme og blodtryk og gøre dig mindre ængstelig.

– Akupunktur kan hjælpe

Er du ikke bange for nåle, kan det varmt anbefales at prøve. Der findes rigtig mange dygtige akupunktører, som ved en masse om angst. Ved at lægge fine nåle på specifikke punkter på din krop, kan det lette muskel- og nervespændinger.

– Sørg for masser af søvn

Har jeg perioder med flere bekymringer, er det vigtigt at jeg får nok søvn. En god natte søvn, kan gøre underværker og i mange tilfælde fjerne mine bekymringer, fordi jeg får større overskud. Søvn genoplader din hjerne og øger dit humør og fokus. Du bør sove mellem 7 og 9 timer hver  nat.

/af
,

Salvie – naturlig hjælp mod hedeture i overgangsalderen

Reklame

Oplever du også hedeture i overgangsalderen, som nedsætter din livskvalitet, så kan et kosttilskud med salvie måske være løsningen og hjælpe dig til større velvære.

Du kender det sikkert. Du vågner om morgenen og føler, at du har løbet et maraton i løbet af natten. Du har kampsvedt og har haft svært ved at falde i søvn igen, efter at du har skiftet sengetøj. Omkring 80 % af alle kvinder oplever hedeture i overgangsalderen, men der er heldigvis hjælp at hente, så de natlige svedeture ikke går ud over din livskvalitet. Menosan er et kosttilskud lavet på udtræk af friskhøstede salvie, som hjælper dig til at svede normalt.

Hedeture forstyrrer nattesøvnen

Op mod halvdelen af kvinder i overgangsalderen klager over dårlig søvn. I mange tilfælde kan det relateres til hedeture og øget svedtendens, som skyldes stigninger i kropstemperaturen. I overgangsalderen falder produktionen af hormonet østrogen, og du bliver derved mere følsom overfor temperatursvingninger. Får du bare en lille temperaturstigning, vil det være nok til, at kroppen vil forsøge at komme af med varmen. Det giver sig udslag i hedeture, som kan tage fra 30 sekunder og op til 30 minutter. De fleste får hedeture om natten og efter at være vågnet badet i sved, oplever mange kvinder, at hedeturene efterfølges af hjertebanken og uro i kroppen.

Salvie kan hjælpe dig

Heldigvis findes der lindring til ubehaget. Kosttilskuddet Menosan indeholder nemlig salvie, der afhjælper øget svedsekretion og bidrager til dit velvære i overgangsalderen. Blot en enkelt tablet om dagen er nok til, at du kan mærke en ændring.

Er du ikke gået i overgangsalderen, og døjer du med ubehag under din menstruation, kan Menosan også med sit indhold af salvie bidrage til velvære under menstruation.

A.Vogel Menosan (30 tabl.) koster 159,95 kr.

Salvie bidrager til:
– at svede normalt. Salvie hæmmer øget svedsekretion ved overgangsalder

– kvinders velvære ved overgangsalder

– kvinders velvære ved menstruation

Det kan du selv gøre for at mindske hedeturenehæmmer øget svedsekretion ved overgangsalder

Udover kosttilskuddet Menosan kan du også selv gøre en indsats for at dæmpe hedeturene.

Du kan blandt andet:
– Sørg for at klæde dig i løstsiddende tøj, som er i naturlige og åndbare materialer.

– Undgå alkohol, koffein, krydret mad og kvit smøgerne.

– Sørg for at få masser af motion for det kanvære med til at mindske hedeturenes intensitet.

– Undgå overvægt – for meget på sidebenene øger risikoen for at få hedeture.

– Sørge for at væskebalancen er i orden ved altid at have en flaske vand med dig.

– Sove køligt med åbne vinduer, og skift til en lettere dyne.

Frisk høstede salvie har størst virkning

Sundhedspioneren Alfred Vogel står bag produktionen af Menosan, og han åbnede sin virksomhed i 1923. Siden da har man hos A. Vogel udviklet naturlægemidler og kosttilskud til afhjælpning af almindelige sundhedsproblemer og skavanker. Alfred Vogel var af den overbevisning, at de fleste aktive stoffer bevares ved at anvende planterne i frisk tilstand fremfor tørret. Og det gælder også høstningen af salvie.

Du kan købe Menosan og læse mere på Bioforce.dk

/af