Reklame

Reklame Der findes ét ingrediens, som hudeksperter verden over kalder uundværligt – A-vitamin. Det lille mirakelstof forbedrer hudens struktur, tone og sundhed, og for mig personligt kan det være nøglen til at få styr på akne og skabe balance i huden.

Jeg har kæmpet med akne det meste af mit voksenliv – de der irriterende udbrud, der altid vælger at dukke op på de mindst passende tidspunkter. Altid lige inden jeg skal rejse, til et middagsselskab eller når jeg skal være ekstra præsentabel. Du kender det sikkert – huden samarbejder bare ikke, når man har mest brug for det.

Derfor spidsede jeg virkelig ører, da jeg blev inviteret til at høre den sydafrikanske plastikkirurg Dr. Des Fernandes fortælle om, hvordan han har revolutioneret brugen af A-vitamin i hudpleje. Hans tilgang til hudens sundhed fik mig til at se min egen hud – og dens behov – i et helt nyt lys.

Hudens vitamin – A-vitaminets superkræfter

Ifølge Dr. Fernandes er A-vitamin ikke bare endnu et aktivt stof – det er selve fundamentet for en sund hud. Uden A-vitamin fungerer huden ganske enkelt ikke optimalt. Det er det vitamin, der hjælper huden med at reparere sig selv, skabe balance og modstå de påvirkninger, den udsættes for hver eneste dag.

A-vitamin (også kendt som retinol i sin rene form) er essentielt for hudens funktion. Det hjælper huden med at forny sig, reparere skader og forblive stærk og modstandsdygtig.

Når huden mangler A-vitamin, bliver den lettere tør, trist og sensitiv – og mister evnen til at beskytte sig mod miljømæssige påvirkninger som UV-stråler og forurening. Med andre ord: uden A-vitamin fungerer huden ikke optimalt.

Regelmæssig brug af A-vitamin kan:

  • Øge cellefornyelsen og mindske fine linjer
  • Udjævne pigmentering og solskader
  • Forstærke hudens barriere og fugtbalance
  • Give huden en klarere, fastere og mere ungdommelig glød
  • bekæmpe akne

Dr. Des Fernandes – kirurgen der ville hele huden indefra

Historien om Dr. Des Fernandes og Environ er fascinerende. Som plastikkirurg oplevede han, hvordan mange patienter havde hud, der var beskadiget af solen og miljøet. Han vidste, at kirurgi kunne rette noget – men ikke alt.

Han begyndte derfor at undersøge, hvordan man kunne genopbygge huden på celleplan. Det ledte ham til A-vitamin, som viste sig at være det manglende led.

Problemet var bare, at huden let kunne blive irriteret, hvis man brugte for høje doser. Så Dr. Fernandes udviklede et unikt system – et “step-up system”, hvor huden gradvist vænnes til højere niveauer af A-vitamin. Det blev grundstenen i Environ Skincare.

Environ – hudpleje baseret på videnskab og resultater

Hudplejeserien, Environ – er et brand, der har sat nye standarder for, hvordan man gradvist kan genopbygge og styrke huden indefra. Med sit unikke “Step-Up System” har Environ gjort det muligt for selv sensitiv eller akneplaget hud at få glæde af A-vitamin – uden irritation, men med synlige, langvarige resultater.

Environ er i dag et prisbelønnet, medicinsk inspireret hudplejemærke, der er elsket af både dermatologer og skønhedsprofessionelle verden over. Brandet bygger på Dr. Fernandes’ filosofi om, at sund hud starter med A-vitamin – og at konsekvent, langsigtet pleje giver de bedste resultater.

C-Quence Serum 1: Er det første step af Step-Up Systemet til den normal/tørre og evt. også sensitive hud. Det er Environs ‘Rolls Royce’ serie; Youth EssentiA.

STEP-UP SYSTEM™ gør det muligt for huden at vænne sig til stigende niveauer af A-vitamin uden irritation. Serien er rig på antioxidanter, peptider og nærende ingredienser, der tilsammen styrker hudens struktur og beskytter mod for tidlig ældning.

Læs også: Sov godt – med urteprodukter

Vejen til sund og strålende hud

Uanset om du kæmper med ujævn hudtone, fine linjer, solskader eller blot ønsker en sundere glød, så er A-vitamin et af de mest effektive og veldokumenterede aktive stoffer, du kan tilføje til din rutine.

Men husk: huden skal vænnes gradvist til A-vitamin, og derfor anbefales det altid at starte med lave koncentrationer – gerne under vejledning af en hudplejespecialist.

Som Dr. Des Fernandes selv siger:

“Det vigtigste vitamin for huden er A-vitamin – uden det kan huden ikke fungere normalt.”

Læs mere om Environ og deres produkter her

 

Reklame – modtaget produkter til test.
Forkæl dig selv med skønne skrubbecremer fra Derma – én til ansigtet og én til kroppen – og få en silkeblød og strålende hud. Og når gløden er tilbage, kan du bruge en selvbruner og få en smuk sommerglød.

Derma har netop lanceret en Eco Face Scub, der både kan bruges som ansigtsscrub og peelingmaske og som efterlader huden fløjlsblød. Kroppen skal også plejes og efter den har været gemt væk under flere lag af tøj, er det tid til at gøre huden sommerklar. Med en Pre Tan Body Scrub, bliver din hud silkeblød og forberedt til solen. Og når huden er klar vil en selvbruner give dig en smuk solbrun farve.

Giv din hud nyt liv med denne eksklusive Face Scrub

Denne multifunktionelle Face Scrub fungerer både som en daglig eksfoliering og som en intensiv maske, der kan virke i op til 15 minutter for en dybere effekt. Kombinationen af ​​kemisk peeling og fysisk eksfoliering giver huden et frisk boost. Mikrofine skrubbekorn af vulkansten fjerner nænsomt døde hudceller, mens AHA (mælkesyre) hjælper med at forfine hudens struktur, forebygge urenheder og minimere synlige porer.

Samtidig forkæles huden med nærende, fugtgivende ingredienser som økologisk Aloe vera, abrikoskerneolie og rapsolie, der tilfører essentielle fedtsyrer og vitaminer. E-vitamin virker som en kraftfuld antioxidant, der beskytter og styrker hudens elasticitet. Den parfumefri formel gør denne scrub ideel til selv den mest sensitive hud.

Jeg har en ekstrem sart hud og er derfor påpasselig med facescrub, men denne milde scrub vækker min vintertrætte hud til live og resultatet er en ensartet og sund glød.

Derma Eco Face Scrub, 75 ml koster 69,95 kr.

Gør din hud klar til sol eller selvbruner

Forkæl din hud med en skånsom, men effektiv eksfoliering, der fjerner vinterens spor og efterlader den silkeblød med en smuk, fornyet glød. Denne Body Scrub er både allergi- og miljømærket og udviklet til at give dig den perfekte base til sol og selvbruner.

Med naturlige vulkansten eksfolierer den huden og fjerner døde hudceller, mens Aloe vera, glycerin og Saccharide Isomerate, plejer og fugter huden intensiv. Er velegnet til alle hudtyper og 100 % vegansk. Lækker at bruge og efterlader min hud blød og fugtet.

 

Derma Pre-Tan Body Scrub, 150 ml koster 84,95 kr.

Få en naturlig glød

Hvis du ikke kan vente på solen, så skyd genvej til en smuk glød med en selvbruner. Kombinér din Body scrub med denne selvbruner, som indeholder fugtgivende mandelolie, sheabutter og glycerin. Selvbruneren er velegnet til både krop og ansigt og giver din hud en naturlig, smuk og velplejet solbrun farve. Lotionen er nem at fordele og påføre, så du opnår et flot, ensartet resultat. Er parfumefri og certificeret vegansk.

Derma Self Tan Lotion, 150 ml koster 99,95 kr.

Få den perfekte sommerglød – uden striber og plamager!

Drømmer du om en solbrun hud uden at stege i solen? Disse 5 trin giver dig en smuk, naturlig glød med selvbruner – helt uden gulerodseffekt

  1. SKRUB, SKRUB, SKRUB!
    Start med at massere Derma Pre-Tan Body Scrub ind på fugtig hud. Skyl godt af, og nyd følelsen af ​​babyblød hud! En god scrub sikrer et jævnt resultat – vi ønsker ingen skjolder her!
  2. FUGT FØRST!
    Smør dig ind i en god bodylotion eller oile, og lad det trænge ind inden du fordeler selvbruneren.
  3. PÅ MED GLØDEN!
    Fordel derefter selvbruneren jævnt på din fugtmættede hud. Husk at tone godt ud ved ankler, knæ og albuer.
  4. TØR!
    Lad det trænge ind, før du hopper i tøjet. Ingen gider pletter på tøjet!
  5. RESULTAT
    Efter 2-6 timer har du den fineste sommerglød. Vil du have mere farve? Påfør et ekstra lag!

Husk at beskytte dig mod solens stråler

Her får du en vandfast solcreme med ekstra høj beskyttelse, perfekt til sensitiv hud. Den absorberes hurtigt uden at fedte eller efterlade et hvidt skær. Solsprayen beskytter mod UVA- og UVB-stråler og indeholder E-vitamin, der modvirker skader fra frie radikaler. Aloe vera fugter og beroliger, mens glycerin opretholder hudens fugtbalance og barriere. Resultatet er en beskyttet, velplejet og gennemfugtet hud – selv efter solens stråler.

Derma Solspray SPF50+, 150 ml koster 129,95 kr.

Derma forhandles i de fleste større assorterede supermarkeder samt online HER

 

Er du i overgangsalderen og har du i perioder hedeture, søvnbesvær og hukommelsessvigt, som belaster din hverdag, bør du i den periode have ret til fleksible arbejdsforhold. Overgangsalderen påvirker nemlig kvinder i arbejdslivet markant.

Overgangsalderen er ikke “bare” gener – det er en kropslig omvæltning, der kan være i årevis. Når kroppen gennemgår hormonelle forandringer, kan det påvirke koncentrationen, energiniveauet og den generelle funktionsevne. Med symptomer som træthed, hovedpine, humørsvingninger og søvnbesvær kan en traditionel fuldtidsstilling blive en umulig opgave. Flere debatterer nu, hvorvidt kvinder i denne fase bør have ret til at gå ned i tid uden at lide økonomiske tab. En reduktion i arbejdstid kan nemlig give dig det nødvendige åndedræt til at passe på dig selv.

Helbredet kommer i første række

Overgangsalderen har længe været et tabubelagt emne, men nu sker der noget. Flere virksomheder begynder at tage ansvar og indføre medarbejderordninger, der skal hjælpe kvinder gennem denne naturlige, men ofte udfordrende periode i livet.

En af de aktuelle debatter handler om, hvorvidt kvinder i overgangsalderen skal have mulighed for at gå ned i tid, uden at det får økonomiske konsekvenser. Mange kvinder oplever, at overgangsalderen kræver tilpasninger i hverdagen, og fleksible arbejdstider kan være en løsning, der gør det nemmere at navigere i både arbejdsliv og helbredsmæssige udfordringer.

Fleksibilitet gavner arbejdspladsen

Flere virksomheder begynder gradvist at tilpasse sig medarbejdernes behov under overgangsalderen, men Danmark halter bagud i forhold til lande som Storbritannien, hvor flere virksomheder allerede tilbyder fleksible løsninger som senere mødetider, hjemmearbejde eller fridage ved særligt varme dage.

I Danmark er der dog endnu ingen standardiserede politikker for overgangsalder på danske arbejdspladser, men vi kan håbe på, at emnet bliver en naturlig del af livsfaseorienteringen inden for de næste ti år. Undersøgelser viser, at manglende tilpasninger kan påvirke kvinders arbejdsevne og trivsel negativt.

En træt, overvældet medarbejder er sjældent den mest produktive. Ved at tilbyde fleksible løsninger kan virksomheder undgå sygefravær. Det er en win-win.

Menopause i Storbritannien

Danmark kunne tage inspiration fra Storbritannien, hvor nogle virksomheder allerede tilbyder særlige rettigheder.

Det anslås, at op mod 25 pct. af arbejdspladserne i Storbritannien har en menopause-politik, heriblandt en stor del af sundhedsvæsenet (National Health Service/NHS).

En menopausepolitik er formaliserede rammer og vilkår for medarbejdere i overgangsalderen. Den er altid tilpasset den enkelte arbejdsplads og bør følges af en konkret handleplan.
Kilde: https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/sygeplejersken-online/saadan-bliver-arbejdspladsen-overgangsalder-venlig/

Elsk din overgangsalder

Hvis du selv står midt i overgangsalderen og ønsker gode råd til at lindre symptomerne, er bogen ”Elsk din (overgangs)alder” af Gitte Høj og Lone Gjørtsvang stadig aktuel. Den kan købes både som lydbog og fysisk bog og giver konkrete værktøjer til, hvad du selv kan gøre for at få en lettere overgangsalder.

Det er på tide, at overgangsalderen ikke længere er et tabu, men noget, vi taler åbent om – både på arbejdspladsen og i samfundet generelt.

Du kan købe bogen her: Elsk din (overgangs)alder

REKLAME

Er du også en af dem, der vælger hudpleje uden skrappe kemikalier og med naturlige ingredienser, er der godt nyt. Weleda har netop introduceret en hudplejeserie med fokus på vitamin C-effekt og på at reducere tidlige aldringstegn.    

I en tid, hvor mange af os ønsker at minimere brugen af syntetiske kemikalier, er det oplagt at vende blikket mod naturens skatkammer. Naturlige ingredienser har længe været brugt til hudpleje, og der er mange fordele ved at vælge produkter, der både er skånsomme for huden og miljøet – uden at gå på kompromis med effekten.

Hvad er naturlige ingredienser?

Når vi taler om naturlige ingredienser, refererer vi typisk til stoffer, der er udvundet direkte fra planter, mineraler eller andre naturlige kilder. De adskiller sig fra syntetiske ingredienser, som er fremstillet kemisk i laboratorier. Naturlige produkter indeholder ofte en lavere koncentration af aktive stoffer, hvilket gør dem mildere mod huden. Dette kan være en stor fordel, især hvis du har sensitiv hud, der let reagerer på kraftige kemikalier.

Sund aldring

Smoothing Face Care er Weledas tredje ansigtsplejeserie til sund aldring. Serien indeholder 100 % naturlige ingredienser med dokumenteret effekt og er udviklet til kvinder, der vil reducere de første alderstegn og styrke hudens sundhed. Den mindsker fine linjer, giver en glattere hud med naturlig glød og intens fugt. Produkterne er dermatologiske og klinisk testet.

Efter at have testet produkterne, kan jeg mærke en forskel. Min hud føles mærkbart glattere, mere elastisk og har en sundere glød. Og min hud føles langt mere fugtet hele dagen. Tidligere oplevede jeg ofte tørhed, især i de kolde måneder, men nu føles min hud gennemfugtet og behagelig.

Dagcreme

Denne dagcreme reducerer fine linjer og tidlige rynker, samtidig med at den giver huden en synlig glattere overflade og naturlig glød. Den tilfører øjeblikkelig og langvarig fugt, hvilket hjælper med at bevare hudens elasticitet. Yderligere beskytter den mod miljørelateret aldring. Er velegnet til alle hudtyper.

Smoothing Day Cream, 40 ml koster 219 kr. 

Natcreme

Natcremen reducerer fine linjer og de første rynker, hvilket efterlader huden synligt glattere med en naturlig glød. Den beskytter mod miljøpåvirkninger og understøtter hudens naturlige reparation om natten. Samtidig giver den langvarig fugt, der plejer og nærer.

Smoothing Night Cream, 40 ml koster 229 kr. 

Øjencreme

Lækker øjencreme der reducerer fine linjer og de første rynker, samtidig med at den mindsker mørke rande og poser under øjnene. Den opfrisker huden og giver en naturlig glød. Formuleringen er parfumefri og  er ideel til den sarte hud omkring øjnene.

Smoothing Eye Cream, 12 ml koster 209 kr.

Dag- og natcremen i serien har blide duftnoter af rose, magnolia og frisk geranium.

Weleda forhandles hos Helsam

 

REKLAME

Ligger du også og vender og drejer dig, når det er tid til at falde i søvn eller har du svært ved at opnå en uforstyrret og dyb nattesøvn, er der godt nyt. New Nordic har lanceret tre nye kosttilskud til alle der roder med natteroderi.

Der er stor opmærksomhed på god søvn som en del af en sund livsstil. Efter min overgangsalder, er min nattesøvn desværre ikke som den har været. Jeg vågner ofte op til flere gange i løbet af natten og har svært ved at falde i søvn igen. Jeg ønsker ikke at tage sovepiller, men jeg er åben over for at prøve alternativer. Derfor var det også med glæde, at jeg testede Quality Sleep fra New Nordic. Her findes forskellige ingredienser, der kan hjælpe – uanset om man har brug for støtte til at falde i søvn, opnå en uforstyrret nattesøvn eller berolige muskler.

 

Quality Sleep & Deep Rest – understøtter en normal og rolig søvn samt en stabil søvnkvalitet. Fremmer optimal afslapning, hjælper med at falde i søvn og beroliger nerveaktivitet. Yderligere bidrager de til en normal psykologisk funktion, et velfungerende nervesystem og reducerer træthed og udmattelse. Produktet indeholder blandt andet citronmelisse, baldrian, humle, kamilleblomst, grøn te med L-theanin, B-vitaminer og magnesiumglycinat.

Quality Sleep & Muscle Rest – understøtter en normal søvn, fremmer afslapning og hjælper med at falde i søvn, samtidig med at de beroliger nerveaktiviteten. Derudover bidrager de til en sund venefunktion, øger benkomforten, forbedrer mikrocirkulationen og understøtter både nervesystemet og muskelfunktion. Produktet indeholder blandt andet citronmelisse, baldrian, humle, kamille, vinblade, brændenælde, maritim fyrrebark, lang peber, B-vitaminer og magnesiummalat.

Jeg havde mest glæde af dette kosttilskud , da jeg ind imellem lider af ‘restless leg’. Oplevede at mine ben faldt til ro og at jeg havde lettere ved at falde i søvn og ikke vågnede med uro i benene.

Quality Sleep & Nerve Rest – fremmer afslapning, hjælper med at falde i søvn og beroliger nerveaktiviteten. Derudover bidrager de til et positivt humør, mentalt velvære og en normal psykologisk funktion. Samtidig bidrager de til nervesystemets funktion, reducerer træthed og udmattelse og fremmer optimal mental afslapning. Indeholder blandt andet citronmelisse, lavendel, baldrian, vitamin B6, B12 og magnesiumglycinat, der i samspil understøtter en sund og stabil søvn.

Produkterne har jeg modtaget til test sammen med en pressemeddelelse.

 

Så er vi trådt ind i 2025, og jeg håber, at du er kommet godt ind i det nye år. Jeg har desværre været en del fraværende her på bloggen, men vender nu tilbage med viden og erfaringer om alt hvad der betyder noget for vores sundhed og trivsel.

For mit eget vedkommende har de sidste par år været noget turbulent og derfor har bloggen også ligget stille. Jeg har haft mange smerter i hoften og lænden, som har været drænende og taget al min energi. Først efter to år blev jeg dialogiseret med svær slidgigt i hoften. I starten var jeg bange for metastaser i ryggen efter min brystkræft, men en MR scanning afviste heldigvis, at det ikke var tilfældet.

Ny hofte – nyt liv

Efter MR- scanning af ryggen, fik jeg taget et røntgenbillede af hoften for to år siden, som viste let- til moderat slidgigt. Jeg fik recept på brufen og fik en melding om, at man ikke ville operere før om ca. fem år, når slidgigten blev værre. Det var en nedslående besked, da jeg fortsat havde mange smerter og dårligt tåler brufen.

Smerterne blev dog mere og mere uudholdelige, så jeg blev visiteret til reumatologisk afd. og der fik piben en anden lyd. Jeg blev sendt til MR scanning af hoften og i januar sidste år, fik jeg endelig diagnosen: Svær slidgigt i hoften.

Marts sidste år fik jeg en ny hofte og i dag er der gået 10 måneder siden min hofteoperation. Jeg er glad for at kunne sige, at træningen går rigtig godt. Det har været en hård rejse rejse, men jeg føler mig stærkere for hver dag.

Et nyt år ligger foran os

Jeg griber igen tasterne og vil her på Sundt Kvindeliv fortsætte med at dele tanker, viden og erfaringer om kvindeliv, overgangsalder og alt det, der betyder noget for vores sundhed og trivsel. Det er mit håb, at mine indlæg kan inspirere dig til at tage vare på både krop og sind, så du kan leve et sundt og godt liv – uanset hvor i livet du befinder dig.

Selvom verden er præget af konflikt og uro, kan vi alle bidrage til en fredeligere tilværelse. Det starter med os selv: at vise medfølelse, lytte til andre og være åbne for dialog. Små handlinger kan have stor betydning, når det kommer til at skabe harmoni i vores egne liv og i verden omkring os.

 

Tak fordi du følger mig her på bloggen!

Er du i overgangsalder og oplever du også psykiske og fysiske forandringer, kan du få gode råd og guidelines til, hvordan du kan favne din alder og omdefinere din rolle i livet i Elsk din (overgangs)alder, som nu også findes som e- og lydbog.

Da alle omkring mig fortalte hvor fedt det er at lytte til bøger, besluttede jeg for et lille års tid siden at prøve et abonnement på en streamingstjeneste. Og det har været et kæmpe HIT. Jeg kan nu læse og lytte til alle de bøger jeg vil og gør det flittigt.

Derfor er jeg også så stolt af at Gitte Højs og min bog Elsk din (overgangs)alder lige før sommerferien er udkommet som e – og lydbog. Det er dygtige Pernille Steen Karbel som har indtalt bogen.

Bogen giver gode råd og guider dig i din overgangsalder

I bogen kan du få en ny tilgang til livet efter 50 og styrke din evne til at favne dig selv. Her bliver du klædt med konkrete råd og guidelines til, hvordan du kan omdefinere din rolle i livet, så du fortsat kan have det godt. Og måske endnu bedre.

Bogen er delt op i 10 kapitler og kommer ind på centrale emner som hud, søvn, stress, fordøjelse, kost, hormoner, sex og dit mentale velvære. Til hvert kapitel beriger en nøje udvalgt ekspert dig med sine bedste tips, erfaringer og aktuelle viden.

Hør blandt andet Annette Harbech Olesens bedste råd til en sund dagskost og om Pernille Aalunds følelsesmæssige udfordringer i overgangsalderen, som krævede handling og forandring.

Du kan både købe, streame og lytte til bogen her:
Saxo

Mofibo

Gucca

Plusbog

REKLAME

Denne enkle og effektive hudplejeserie sørger for at holde din hud sund ved at hjælpe med at genoprette balance i huden. A-DERMA BIOLOGY er økologisk certificeret, vegansk og formuleret  uden parfume eller kontroversielle ingredienser. Hudplejeprodukter der er til glæde for dig og miljøet. 

Jeg er ret vild med denne her serie, A-DERMA BIOLOGY. Dels er min hud blevet mere sart med årene og tåler ikke parfume eller for mange tilsætningsstoffer og dels vil jeg gerne bidrage til at skåne miljøet. Vi bliver alle udsat for stress, UV-stråler og forurening, der kan gøre huden skrøbelig, så barrieren ikke er i stand til at være et forsvar, som kan modstå de ydre aggressioner. Huden bliver lettere dehydreret, og mikrobiomet kommer i ubalance.

BIOLOGY hjælper med at genopretter hudens balance uanset hudtype og sarthed. Det er effektiv hudpleje dedikeret til at holde hudens barriere intakt.

Også godt for miljøet

I alle A-DERMAs formler finder du Rhealba® Havre, som er en aktiv ingrediens med beroligende og plejende egenskaber. I Bilogy serien er plantesaften som et rent økologisk ekstrakt, der er med til at genoprette balance i huden som følge af saftens næringsstoffer. Plantesaften hjælper også med at booste produktionen af hyaluronsyre, som er med til at bevare hudens fugtniveau.
Derudover er æskerne fremstillet bæredygtigt uden unødig brug af ekstra papir.

Læs også: ELSK DIN (OVERGANGS)ALDER – NU SOM E- OG LYDBOG

I serien finder du:

Nem og hurtig rens

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den er super effektiv og renser og fjerner forsigtigt make-up og efterlader en forfriskende fornemmelse. Påfør på hele ansigtet med en vatrondel morgen og/eller aften. Skal ikke skylles af.

BIOLOGY Micellar Water, koster 119,50 kr.

Nyhed – 3 – in – 1 Serum

Den første dermatologiske og økologisk certificerede serum er A-DERMAs BIOLOGY HYALU 3-in-1 Serum, som kun er sammensat med 9 ingredienser, ingen duft, ingen æteriske olier, ingen
kontroversielle ingredienser. Det giver høj tolerance på både allergisk hud og den tynde hud omkring øjnene. Pipetten gør det nemt at dosere de to til tre dråber, der er nødvendige for effektivitet, og selve serummets geltekstur trænger let og hurtigt ind i huden. Du kan også blande den med din creme og opnå effekt.

BIOLOGY HYALU 3-in-1 Serum, 30 ml koster 269,50 kr.

Effektiv dagcreme

Denne dagcreme til normal/kombineret hud nærer og sørger for at din hud er fugtet hele dagen. Den er frisk og trænger fint ind i huden.
Fås til normal/kombineret hud og til tør hud.

BIOLOGY LIGHT Cream 40 ml koster 149,50 kr.
BIOLOGY RICH Cream til tør hud 40 ml koster 149,50kr.

Til dig med særlig behov

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BIOLOGY Calm Care har tilsat kolanødekstrakt, der virker beroligende og mindsker ubehag i huden. Huden kommer til at føles mere behagelig, og du får en reduktion i fornemmelsen af
varme.

BIOLOGY Anti-Redness Care indeholder mandarinekstrakt, der plejer, reducerer og begrænser synligheden af rødme.

BIOLOGY Nutri Care er beriget med økologisk saflorolie, der er rig på Omega 6 og 9 fedtsyrer. Nærer og styrker hudbarrieren med lipider, der er afgørende for en smidig hud.
Testet på tør hud med tendens til atopi.

Alle tre produkter til særlig pleje kan bruges alene eller i kombination med fugtighedscremen til daglig pleje og koster 179,50 kr.

Den økologisk certificerede BIOLOGY-serie fra A-DERMA forhandles på apoteket og udvalgte Matas forretninger.

 

REKLAME

 

Vores hud ændrer sig gennem livet og har forskellige behov. Med alderen mister huden sin spændstighed og bliver mere tør, men du kan også opleve at din hud er sensitiv og kræver speciel hudpleje. Eau Thermale Avène er hudplejeprodukterne, der hjælper til en smuk og sund hud. 

Min hud er med alderen blevet mere sart og jeg kan opleve i tide og utide at jeg pludselig slår ud. Derfor er jeg også virkelig opmærksom på hvad jeg smører i ansigtet. Èn af de hudplejeprodukter, jeg ofte vender tilbage til er Eau Thermale Avène, som blandt andet har specialiseret sig i hudplejeprodukter til sensitiv hud.

Her er et lille udbud af produkter som jeg varmt kan anbefale:

Genial til ældre hud

DERMABSOLU DEFINING DAY CREAM Dagcreme, 40 ml, koster 299,50 kr

Oplever du også at din hud ikke er lige så spændstig, som da du var yngre. Huden er mere tør og ansigtskonturen har ændrert sig. Denne dagcreme hjælper med at genskabe fylde til huden, som er blevet mere tør. Eua Thermale Avène DermAbsolu-hudplejeserien består af en række produkter, så du kan sammensætte din hudplejerutine. Fælles for dem alle er en kombination af tre innovative aktivstoffer, der er med til at give huden spændstighed og fylde. Resultatet er en fastere og mere jævn og strålende hud, hvor den naturlige glød er genoprettet.

Bekæmp rynkerne

PHYSIOLIFT PROTECT SPF 30, 30 ml koster 234,50 kr

Når aldringsprocessen for alvor begynder at accelerere, er Eau Thermale Avène PhysioLift-serien en del af løsningen. Serien bygger på aktive indholdsstoffer, som er udvalgt, så de netop mindsker tydelige rynker og booster hudens naturlige processer. Blandt andet hjælper den huden med at blive mere fyldig og neutraliserer frie radikaler og reducerer mørke pletter.
Seriens nyeste skud på stammen er PhysioLift PROTECT SPF30, der mindsker synlige alderstegn, beskytter mod fotoaldring og mod UV-stråling.

Begrænser skader

Avene A-Oxitive Night, 30 ml koster 224,50 kr

Eau Thermale Avène A-OXitive er hudplejeserien til de første alderstegn. Selv om min hud for længst har fået de første alderstegn – har jeg nu haft stor glæde af cremen. Det er en peelende, fornyende og udglattende natcreme til fine linjer. Den fløjlsbløde konsistens giver fugt, forbedrer hudens struktur samt beskytter mod oxidativt stress. A-Oxitive Night booster cellernes aktivitet, forfiner hudens tekstur og gør hudtonen mere jævn. ProVitamin E neutraliserer frie radikaler og beskytter huden med langtidsvirkende effekt.

Fugt, fugt og fugt

AVÈNE Hydrance Aqua-Gel, 50 ml koster 194,50kr

Eau Thermale Avène Hydrance Aqua-Gel er en let og luftig alt-i-en fugtighedscreme, der kan anvendes i hele ansigtet både dag og nat. Den omgående og intensive fugttilførsel sikrer optimal velvære, og stærke antioxidanter beskytter mod forureningspartikler og virker som en detox-kur på huden. Den forfriskende gel-tekstur gør huden blød og smidig, og smelter omgående ind. God som basiscreme under makeup.

LÆS OGSÅ: De bedste tips for et sundt og lækkert hår

Eau Thermale Avène – hjælper hypersensitiv hud

 

Eau Thermale Tolerance Control hjælper din hud, hvis den er hypersensitiv. Cremerne er bygget op, så de matcher hudens egen struktur. De styrker og genopbygger hudbarrieren med 98% naturlige ingredienser, blandt andet det beroligende, irritationsdæmpende og blødgørende Avène Termalkildevand.
Avène Tolerance Control-serien landende på apoteket i juli.
I serien findes:
Tolerance Lotion –  der fjerner snavs og makeup fra ansigt, øjenomgivelser og læber. Meget let tekstur, der smelter hen over huden. Højt indhold af Avène Termalkildevand. Respekterer hudbarrieren. Påføres og fjernes uden brug af vand – gerne med en genanvendelig renserondel. Uden parfume. 200 ml,  159,50 kr.
Tolerance Control Cream – Let ansigtscreme til normal/kombineret, hypersensitiv hud. Beroliger omgående og kontrollerer langvarigt hudens tendens til at overreagere. Let og ikke fedtende tekstur, der absorberes hurtigt. Uden parfume og konserveringsmidler. 40 ml,  179,50 kr.
Tolerance Control Balm –  Nærende ansigtscreme til tør, hypersensitiv hud. Beroliger omgående og kontrollerer langvarigt hudens tendens til at overreagere. Cremet og nærende tekstur, der gør huden blød og behagelig. Uden parfume og konserveringsmidler. 40 ml, 179,50 kr.

FAKTA
Hypersensitiv hud er hud, der overreagerer på stimuli, som ikke normalt ville få huden til at reagere. Hypersensitiv hud har en mere åben hudbarriere, og derfor trænger eksterne aggressorer lettere ind. Samtidig sker der en overproduktion af signaler til hjernen via sensoriske neuroner. Det bliver til en ond cirkel, for signalerne stimulerer cellerne i overhuden og virker som en trigger på nervefibre, så huden bliver endnu mere sensitiv. Hypersensitiv hud reagerer også mere på fx stress. Hypersensitiv hud opleves som forskellige grader af prikken, stramhed, rødme og generelt
ubehag i huden. De fleste med hypersensitiv hud oplever tilstanden som meget uforudsigelig. Det er aldrig helt til at vide hvorfor og på hvad, huden overreagerer. Det er en af grundene til, at hypersensitiv hud er så generende.
Der er forskellige grader af hypersensitiv hud: fra alvorlig intolerance og allergi til overreaktiv hud og lettere hypersensitivitet. For især det sidste er der godt nyt på
apotekets hylder.

Alle Eau Thermale Avène produkterne fås på apoteket landet over.

Læs mere om produkterne HER

REKLAME

Beskyt din hud med lækre naturlige produkter fra Annemarie Börlind som tilmed har plejende effekter.

Endelig er solen her efter en lidt kold og våd maj. Solen skal selvfølgelig nydes, men altid med solbeskyttelse og omtanke. Jeg har netop testet solprodukter (modtaget som gave) fra Annemarie Börlind og de har fuldt ud levet op til mine forventninger.

Siden jeg i tidernes morgen startede et skønhedsmagasin og dengang blev introduceret til Annemarie Börlind har jeg været fan af deres produkter. Alle deres produkter indeholder naturlige ingredienser og plejer huden nænsomt og effektivt – det gælder også deres solserie.

Solcreme med antiage effekt

 

Denne lækre solcreme giver den optimale solbeskyttelse. Det naturlige DNA-beskyttelseskompleks er skabt til at behandle hud skadet af UV -stråler og nedkæmpe frie radikaler, der er harmfulde for cellerne. DNA’et bliver dermed bedre beskyttet i situationer med stor eksponering af UV, mens reparationen af DNA’et i cellerne styrkes.

Ekstrakter fra Kombu-algen og et optimalt UVA/UVB filter giver en optimal beskyttelse imod de skadelige UV-stråler. Et anti-aging-kompleks forebygger tidlig ældning af huden skabt af UV-stråling. Hudens ungdommelige udstråling bliver bevaret i længere tid.

Min hud får en smuk glød og jeg føler mig godt beskyttet med denne antiage solcreme.

 

SUN Anti age creme SPF 30, 50 ml., 329 kr.

Solcreme der ikke fedter

Denne solcreme indeholder UVA- og UVB-filtre, der giver beskyttelse mod skadelige UV-stråler uden at efterlade et hvidt skær på huden. En skøn creme der ikke fedter.

Sun Fluid SPF30, 125 ml., 199 kr.

Annemarie Börlind – beroligende lotion

Har huden været udsat for solen hele dagen er det skønt at bruge en afkølende og plejende lotion til huden. Denne lotion indeholder beroligende og fugtende urteekstrakter som allantoin og troldnød, der lindrer hudirritationer og rødme forårsaget af solens stråler. Panthenol og sorbitol øger hudens fugtindhold og styrker dens elasticitet. Din hud kommer hurtigere til hægterne igen, og din teint holder i længere tid.

Annemarie Börlind After Sun Soothing Lotion, 125 ml, 199 kr.

Alle produkterne er koralvenlige og indeholder ikke parabener.

Læs mere om Annemarie Börlind HER