Du kan sagtens lære at meditere selv og med bogen ’Hverdagsmeditation’, bliver du hjulpet godt på vej. Her får du en grundig introduktion til meditation og bliver guidet til at komme i gang.

Jeg har i flere år haft et ønske om at kunne meditere og beundrer de personer, der kan sidde i skrædderstilling i umindelige tider og bare være i nuet. Jeg snusede lidt til meditation, da jeg efter mit brystkræftforløb gik til mindfulness i Kræftens Bekæmpelse. Jeg har dog aldrig rigtig fået gjort mere ved det, men efter at have læst bogen, ’Hverdagsmeditation’ af Karen Pallisgaard, fik jeg blod på tanden og er nu kommet i gang.

Hjernen kan udvikle sig hele livet

Det er ingen hemmelighed, at jeg i perioder har været meget stresset og at det ofte blev ledsaget af angst og bekymringer. Jeg har flere gange fået anbefalet at meditere for at få ro og styr på tankemylderet, og jeg kender flere som har stor gavn af meditation. Ingen tvivl om at det gavner alle os, som indimellem stresser rundt i hamsterhjulet, men meditation kan også hjælpe dig, hvis du  f.eks. ønsker at performe bedre. Og som Karen Pallisgaard skriver, så er det fantastiske ved meditation, at det faktisk virker, og det er videnskabeligt bevist.

I dag ved vi, at hjernen ikke er statisk, men at den kan ændre sig hele livet. Meditation er gymnastik for hjernen, der styrker den og udvider vores hjernekapacitet, så vi bliver i stand til at tænke og handle på nye måder. Når vi mediterer bliver hjernebølgeaktiviteten mindre og vi opnår en fordybet bevidsthedstilstand med mindre mental støj og længere pauser mellem vores tanker. Det gør, at vi finder mere ro og selv kan finde ud af hvilke tanker vi vil give opmærksomhed.

Hverdagsmeditation – det giver dig mange fordele

Meditation er efterhånden på alles læber og man kan få det indtryk af, at meditation kan helbrede stort set alt. Det er nok mildt sagt overdreven, men der er ingen tvivl om, at det kan være med til at fremme flere positive følelser og hjælpe med at finde ro. Der er gennem tiden blev forsket meget i meditation. Ifølge bogen ‘Hverdagsmeditation’ kommer den mest seriøse forskning fra de to amerikanske psykologer Daniel Goleman og Richard J. Davidson, som har kunnet bevise, at:

– meditation mindsker stress og højner vores evne til at håndtere stress
– meditation øger også vores empati og medfølelse
– meditation forbedrer vores fokus og koncentrationsevne og hjælper os med at skrue ned for mental støj og tankespind.
– meditation forbedrer både vores mentale og fysiske helbred

Læs også: Yoga kan hjælpe på lændesmerter 

At meditere handler ikke om fjerne tankerne

Måske synes du, at alt den snak om meditation og mindfulness lyder lidt langhåret og hippieagtig, men så kan jeg varmt anbefale dig at læse ‘Hverdagsmeditation’. Her får du en grundig introduktion og du får en humoristisk og nede på jorden tilgang til at meditere.

Jeg har altid haft indtryk af, at jeg fuldstændig skal tømme hovedet for tanker, når jeg skal meditere. Jeg blev derfor så glad, da jeg først i bogen læste at det faktisk slet ikke er det, der er meningen. At tømme hovedet for de ca. 70.000 tanker vi har dagligt, er nok en mere eller mindre umulig kunst. Til gengæld handler meditation om at lære ikke at give dine tanker så meget opmærksomhed – især de negative tanker.

God læsning, gode tips og guides

Bogen er ikke skrevet i et højtravende sprog og er ej heller et meditationsfilosofisk værk. Derimod er det en praktisk bog med en masse gode tips til at få meditation integreret i din hverdag. Jeg fik et godt indblik i hvad meditation er for en størrelse, hvorfor jeg overhovedet skal kaste mig ud i det, hvordan jeg gør og hvordan jeg kommer i gang.

Karen Pallisgaard tager fint afsæt i sine egne erfaringer og favoriserer hverken den ene eller anden metode, men skriver lige fra hjertet, hvad der har virket bedst for hende – og det kan vi andre lære en masse af. Hun har designet sin egen titrinsguide fra det bedste af alle sine praksisser, så du sparer dig selv for at famle rundt i de mange forskellige metoder, der findes.

Sidst i bogen finder du en meget håndgribelig guide til at komme i gang.

Jeg er nu – takket være bogen – endelig kommet i gang og kan mærke, at jeg for hver gang bliver bedre og bedre. Også selvom jeg ikke når at meditere hver dag.

Vil du gerne lære at meditere er du hjulpet godt på vej med bogen ’Hverdagsmeditation’

Hverdagsmeditation

HVERDAGSMEDITATION af Karen Pallisgaard, Politikens Forlag, 224 sider, 250 kr.

 

Det er naturens gang at miste sine forældre, men sorgen kan være ubærlig. Især fordi du ikke længere har dine forældre at søge råd og støtte hos som du har været vant til gennem livet. 


I de senere år har jeg været vidne til at mange af mine venner passer en syg mor eller far, og flere har oplevet at miste deres forældre. Jeg var selv i slut 30’erne, da min far døde efter længere tids sygdom med Parkinson, og da jeg selv lige var blevet mor, gik der kun tre år før min egen mor døde. Det var en svær tid.

At miste sine forældre – jeg oplevede sorgen forskellig

Sorgen over tabet af dine forældre hænger ofte sammen med, hvordan jeres relation var,  da du var et voksent barn.

Jeg har altid været mest knyttet til min mor. Vi havde mange dybe og givende samtaler da jeg blev ældre. Jeg fik ofte fortalt hende hvor meget hun betød for mig og hvor højt jeg elskede hende. Vi fik også talt om de svære perioder og der var ikke noget usagt i mellem os. Det var som om, at alt det vi havde fået fortalt hinanden, gjorde sorgen lidt lettere, da hun gik bort.

 

Det var noget andet med min far. Vi fik aldrig rigtig talt ud. Og da han døde, var det ikke længere muligt at rette op på vores dårlige forhold. Jeg kunne ikke mere spørge hvorfor han ofte var så vred på mig, hvorfor vi altid skændtes og måske selv angrer nogen af de ting jeg havde sagt og gjort. Der var intet mere at stille op. Det var hårdt ikke at kunne foreløse en lang og opslidende konflikt, som især prægede mine teenage år. Det gjorde ondt og jeg gik længe rundt med en dårlig samvittighed, for jeg havde helt sikkert heller ikke været nem at være forældre til. 

Tryg opvækst


Som barn oplevede jeg min mor som utrolig kærlig og omsorgsfuld. Hun var der altid, når jeg havde brug for hende. Hun støttede og hjalp mig, involverede sig i de ting jeg foretog mig – og jeg var aldrig i tvivl om, at hun elskede mig højt. Det var hende jeg spurgte til råds, søgte trøst- og kærlighed hos.  

 

Her er det mig og min mor.

 

Det var anderledes med min far. Han var knudemand og som den generation af mænd, var det ikke følelser de havde nemmest ved at vise. Han gik på arbejde hver dag, kom hjem og syslede med hans hobbyer og isolerede sig på mange måder i hjemmet. Han var dygtig til mange ting, men havde så svært ved at lære fra sig. Jeg stod altid på sidelinjen uden at deltage –  om det så var hans intessere for at fotografere, spille klaver eller hans store passion for astronomi. Jeg lærte ham aldrig rigtig at kende – og som teenager gorde jeg et gevaldigt oprør, og det blev vores forhold ikke tættere af.

Men han var der – og han værdsatte og elskede helt sikkert sine børn – det er blevet mere klart for mig i dag.

Alting ændrede sig

Jeg husker min barndom som værende tryg og god med mange privilegier. Det var først da jeg blev teenager, der kom sorte skyer på himlen. Min mor blev diagnosticeret som maniodepressiv og begyndte samtidig at drikke. Det medførte især mange skænderier med min far, men også en enorm afmagt overfor min mor, som jeg allerede dengang var bange for at miste.

Efter mere end ti år med behandlig og indlæggelser, lagde hun flasken og alle pillerne på hylden og blev ædru. 

Kort tid efter blev min far diagnosticeret med Parkinson og de sidste 10 år af deres liv sammen, passede min mor ham. Han endte på plejehjem, men døde kun tre uger efter. 

Læs også: Kunsten at give slip på sin teenager

Min mors sygdom var et mareridt


Jeg var lige blevet gravid og under min graviditet rejste min mor med en veninde til USA. Der faldt hun og brækkende hoften og derefter gik alt galt. Hun kom hjem og blev reopereret flere gange. Hun fik et år,hvor hun havde det nogenlunde, men de mange operationer tog hårdt på hendes kræfter og efter halvanden år fra hun kom hjem, fik hun sin første hjerneblødning. Hun blev indlagt og lå i koma i 14 dage.

Da hun blev udskrevet var mine søskende og jeg i en evig angst for at hun igen ville falde om. Tog hun ikke telefonen var det et ringeri til kommunen eller også kørte vi selv hen for at se om der var sket noget. Det sled.

 

Efter endnu flere hjerneblødninger og indlæggelser, fik hun en plejehjemsplads. Jeg synes det var ubærligt at se min mor som kun var i starten af 70’erne sidde på et plejehjem ude af stand til at kunne varetage egen pleje og behov. Jeg tror heller ikke min mor, hvis hun havde været ved sin fulde fem, havde ønsket at ende der. Hun døde halvanden år efter. Hun stoppede simpelthen med at indtage føde og på mange måder tror jeg, at det var bevidst. Hun ville ikke leve sådan mere. 

At miste sine forældre og livet derefter


Det kræver tilvænning at blive forældreløs – også selvom du er voksen. Jeg kan huske, at en af mine veninder sagde til mig,at nu er du blevet rigtig voksen. Nu var jeg ikke længere nogens datter og der var heller ikke nogen jeg kunne spørge ind til om min barndorm – erindringerne er forduftet lige så stille med årene.
Nu var jeg selv blevet forrest i rækken og fik også en erkendelse af at livet ikke varer evigt.

De to der havde elsket mig ubetinget var her ikke længere og det gav en stor ensomhedsfølelse. Selv som voksen, blev jeg altid glad, når min mor kaldte mig lille skat og opløftende trøstede mig i svære perioder. Hendes trøstende ord som ‘alting skal nok gå’ kan jeg stadig savne. På den måde tror jeg aldrig jeg bliver helt voksen. 

Jeg er heldig at have et godt forhold til min storesøster og lillebror, og vi har altid kunnet støtte hinanden i de svære år, hvor vores forældre blev syge og gik bort.

De blev desværre kun 75 og 76 år gamle. 

 

Her er det mig, min storesøster, mor og far. Min lillebror var endnu ikke født. Vi blev altid fint klædt på, når der skulle tages billeder.

Angst

Vi kan alle opleve at have angst fra tid til anden, men den må ikke tage overhånd og styre dit liv. Bliv her klogere på hvad angst gør ved kroppen og få gode råd til hvordan du kan tøjle den.

Jeg er desværre også en de mange tusinder, der indimellem lider af angst. Jeg har en dybtliggende angst for at miste. Det har medført at jeg i tide og utide har ringet til min søn. Er han ikke lige kommet hjem på det aftalte tidspunkt, har jeg troet at der var sket ham et eller andet og straks har jeg grebet røret. Eller jeg har kimet min mand ned, når han er på rejse for at sikre mig at alt er som det skal være.

Det er møgirriterende, både for mig selv og ikke mindst for dem det går ud over, men når angsten tager over, forsvinder min fornuft og jeg lader mig styre af en negativ tankestrøm. Med overgangsalderen har jeg oplevet at blive mere angst, men jeg er med alderen også blevet bedre til at håndtere den. Alligevel ligger angsten altid at lurer lige om hjørnet og kræver at jeg tøjler den hver dag.

Efter at jeg er blevet mere bevidst om, hvordan angsten har indflydelse på kroppen, er det lettere at gøre noget ved den.

Angst kan give fysiske gener

Angst kan handle om mange ting, men fælles for os der lider af angst er, at vi mærker at kroppen reagerer. Du har sikkert oplevet, at når angsten melder sit grimme ansigt, kan du få hjertebanken eller ligefrem få svært ved at trække vejret. Det er helt naturligt at kroppen går i forsvar, når du ikke har det godt psykisk.

Angst kan udløse stresshormonerne adrenalin, noradrenalin og kortisol. Det kan medføre at dit hjerte slår hurtigere og måske endda uregelmæssigt. Jeg kender selv til at få hjertebanken og til at trække vejret hurtigt og overfladisk, hvis jeg har angst. I perioder, hvor jeg er mere bekymret, får jeg også typisk flere spændinger. Som regel går det ud over min lænd, så jeg får lændesmerter. Andre spænder i nakke og skuldrer, hvilket kan føre til hovedpine og i værste tilfælde migræne.

I bogen Elsk din overgangsalder har Gitte og jeg skrevet meget mere om at være bekymret i overgangsalderen. 

Læs mere om bogen HER   (Reklamelink)

Angst påvirker fordøjelsen

Er jeg anspændt over en situation eller overmander angsten mig, får jeg straks en knude i maven. Jeg kan også få kvalme og i perioder hvor jeg er mere bekymret, mister jeg typisk appetitten. Det er jeg ikke ene om, for mange mennesker kan relatere angst med fordøjelsesproblemer.

Angst kan via de øgede mængder af adrenalin hæmme fordøjelsen og dermed føre til hård mave. På længere sigt mener man også, at angst kan udløse en tilstand som irritabel tarm og mavesår. Modsat forstoppelse oplever flere også at få diarré, fordi de mange spændinger ændrer tarmens bevægelser. Det skyldes bl.a. hormonet CRF, som kan sætte gang i peristaltikken.

Det hjælper ikke at flygte fra problemerne

Bliver vi overmandet af bekymringer og angst er det lettest at flygte fra den virkelighed, vi ikke ønsker at tage del i.  Det er også ok i en kort periode at dulme angsten med at se en masse ligegyldige serier på Netflex eller arbejde sig væk fra den. Men på sigt, vil en flugt altid kun være en overgang til at løse problemet, men aldrig en løsning.

Begynder du at isolere dig, spise uregelmæssigt, have tiltagende problemer med fordøjelsen og få spændinger som er vedvarende, bør du kontakte en læge eller terapeut for at få hjælp.

Det kan du selv gøre for at dulme angsten

– Dyrk motion

Du behøver ikke at træne til OL, men bare en 10 minutters rask gåtur kan gøre underværker. Træner du regelmæssigt – mindst 3 gange om ugen – vil du opleve at du bliver mindre tilbøjelig til at blive angst.

– Oplev  naturen

Naturen kan have en afslappende virkning og få dig til at føle dig mindre ængstelig, vred eller stresset. En god gåtur i skoven eller ved stranden, kan sænke dit blodtryk, hjerterytme, muskelspændinger og stresshormoner.

– Dyrk sex

Måske er sex det sidste du tænker på, hvis du er angst, men flere undersøgelser tyder på, at det kan have en beroligende effekt. Sex kan sænke din krops stress respons, og et sundt sexliv kan gøre dig gladere og sundere.

– Begynd at meditere

Meditation kan hjælper dig med at fokusere på dit åndedræt og holde dine negative tanker på afstand. Har du ingen erfaring i at meditere, kan det være en god idé at begynde på et hold for at lære det.

– Yoga kan få dig til at slappe af

I yoga skal du sidde i forskellige positioner, der kan styrke og strække dine muskler og bindevæv. På samme tid skal du kontrollere dit åndedræt og begge dele kan være med til at sænke din hjerterytme og blodtryk og gøre dig mindre ængstelig.

– Akupunktur kan hjælpe

Er du ikke bange for nåle, kan det varmt anbefales at prøve. Der findes rigtig mange dygtige akupunktører, som ved en masse om angst. Ved at lægge fine nåle på specifikke punkter på din krop, kan det lette muskel- og nervespændinger.

– Sørg for masser af søvn

Har jeg perioder med flere bekymringer, er det vigtigt at jeg får nok søvn. En god natte søvn, kan gøre underværker og i mange tilfælde fjerne mine bekymringer, fordi jeg får større overskud. Søvn genoplader din hjerne og øger dit humør og fokus. Du bør sove mellem 7 og 9 timer hver  nat.

Vi skal være der for hinanden, men selv omsorg er også vigtig – og specielt i disse tider, hvor mange af os går rundt og bekymrer os. Få her inspiration til hvordan du passer på dig selv.

Jeg øver mig hver dag i ikke at lade mine bekymringer over Corona-situationen overtage mit humør. Alle de negative nyheder skal ikke påvirke mig, så jeg ender med at blive angst og deprimeret. Det har ingen gavn af – hverken mig selv eller de nærmeste.

Selv omsorg giver overskud

Selvfølgelig følger jeg med i udviklingen om Coronavirus, men jeg husker også at slukke for nyhedstrømmen og gøre gode ting for mig selv – og helst hver dag. Det kan enten være at gå tur med hunden, læse  i en god bog eller løbe en tur. Får jeg ikke et frirum i løbet af dagen, kan jeg have svært ved at finde overskud til at foretage mig noget som helst. Alle de negative tanker får frit løb, og det ender med, at jeg sidder i sofaen og grubler alt for længe, hvilket får mig i dårligt humør. Derimod kan jeg mærke, at hvis jeg får tanket op og dækket mine følelsesmæssige behov, som overnævnte giver mig, får jeg energi til at gøre noget godt og være til stede for mine nærmeste.

For at du kan finde overskud i denne Corona-tid, er det vigtigt at du passer på dig selv.
Det kan du gøre ved at følge disse råd:

1. Accepter dine bekymringer

Det er ikke underligt, at du med alle de negative informationer der vælter ned over os, føler vrede, angst, frygt for smitte eller frustration. Men prøv at acceptere dine bekymringer og sig til dig selv, at de er helt normale. At du bekymre dig nu, er bare et tegn på at dine krops naturlige beskyttelsesmekanismer fungerer. Det at have et moderat angstniveau kan også være positivt. Det betyder, at du er mere tilbøjelig til at tage de forholdsregler, som sundhedsmyndighederne anbefaler alvorligt, ved f.eks. at blive hjemme og sørge for grundig håndhygiejne.

2. Prioriter den sunde livsstil

Jeg læste fornyligt at salget af vin og alkohol var faldet. Det synes jeg var en glædelig nyhed for mange føler sig nok fristet til at tage et ekstra glas vin, nu hvor hverdagen er vendt på hovedet. Men heldigvis tyder det på, at vi er fornuftige nok, og holder lidt igen med de våde varer. Til gengæld bager vi som aldrig før og salget af slik og andre usunde fødevare er steget betragteligt.

Den ekstra stress og mangel på struktur, som vi alle oplever lige nu, kan hurtig medfører, at vi trøstespiser. Vi har heller ikke mulighed for at komme i fitnesscentret, så vi bliver mere inaktive, sidder i sofaen og ser for mange tv-serier og spiser usund mad. Ironisk nok er det lige nu, du mest har brug for at leve sundt. Ved at sove nok og regelmæssigt, spise en sund og afbalanceret kost og bevæge dig hver dag, påvirker du ikke bare dit humør positivt, men styrker også dit immunforsvar.

3. Overkom ikke det hele

Perfektionisme og coronavirus er en dårlig cocktail. Det er ikke nu du skal have enorme forventninger til dig selv og præstere på alle fronter. Vær derimod realistisk med hvad du kan overkomme mht. arbejde og på hjemmefronten. Undgå udbrændthed ved at udøve selv omsorg og ved at stille realistiske forventninger. Opnår du alligevel ikke at opfylde alle dine mål, så øv dig i, at tilgive dig selv. Bebrejdelser i denne her tid, fører kun til stress og tristhed – og det er det sidste du har brug for.

4. Sæt grænser for andres bekymringer

Der florerer en masse angst lige nu og vi bliver alle påvirket af vores omgivelser. Har du en vendinde, familiemedlem, kollega eller en anden, der konstant ringer og skal dele deres sortsyn og bekymringer over nye Coronatal, så husk at det er ok at sige fra.  Det er helt acceptabelt, at du ikke kan rumme alle de dårlige nyheder. Vi er ikke ens og alle har deres grænser for, hvornår det bliver for meget. Det er ikke ensbetydende med, at du ikke sympatisere med deres bekymringer, men du måske bare har brug for en pause.

5. Brug tiden på at lære noget nyt

Der bliver solgt puslespil som aldrig før, men måske er tiden også til at lære noget nyt eller kaste dig over din yndlings hobby. Til dagligt styrter vi rundt for at nå arbejde, familie og alverdens sociale aktiviteter, men med alle de begrænsninger vi har lige nu for sociale udfoldelser, kan tiden bruges på at dyrke hengemte interesser. Det er måske nu du skal begynde at male, strikke, dyrke yoga eller anlægge den køkkenhave, som du aldrig har nået.

6. Forhold dig kritisk til informationer 

Vi bliver dagligt bombarderet med nye informationer om Coronavirus. Det er svært ikke at blive påvirket af den massive nyhedstrøm, der findes overalt i medierne. Tal og fakta bliver rapporteret i et væk og i det ene øjeblik er der grund til optimisme og det næste ser det hele sort ud. Jeg bliver selv påvirket, når jeg f.eks. læser om, hvordan en temmelig sortseende filosof beretter om at menneskeheden kun har 100 år igen. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med sådan en oplysning, andet end at blive deprimeret. På de sociale medier får den heller ikke for lidt. Folk lader deres følelser tage overhånd, og det kan hurtig ende i massehysteri og paranoia. Og mange finder tal og fakta, som beviser de har ret i deres påstand. Husk derfor at være kritisk med hvad du læser og tror på. Hvor kommer kilderne fra og hvor troværdige er de? Lad være med at fodre dine bekymringer med usande fakta.

En trussel som Coronavirus kan få os alle til at blive lamme af bekymring, men jeg tror, at det bedste vi kan gøre,  er at tage en dag ad gangen, prøve at leve i nuet og drage selv omsorg.

Læs også: Serier du kan fordrive tiden med

Min søn og jeg for 18 år siden

Du skal lære at give slip. Sådan lyder det ofte fra mine venner, når jeg pylrer for meget, men jeg synes det er lettere sagt end gjort at slippe moderrollen.  

Jeg blev mor som 40-årig og da min søn kom til verden, var det den største glæde i mit liv. Jeg ønskede brændende at blive mor, og at det lod sig gøre i en så sen alder, var bare lykken.

Jeg husker årene hvor min søn var lille som de lykkeligste i mit liv og jeg elskede at være mor. Jeg var dog også, måske på trods af min alder, en værre pylremor. Og det er desværre ikke blevet mindre med årene. I dag er han 18 år, og hvis jeg bekymrer mig for meget eller blander mig i noget jeg ikke burde, får jeg hurtig svar på tiltale.

Sammenfald af hormoner

Rigtig mange kvinder har et sammenfald med at have børn i teenagealderen, og selv gå i overgangsalder. Det kan betyde at begge har svært ved at styre temperamentet, så bølgerne går højt. Desværre kan jeg blive en frygtelig hidsigprop og reagere voldsomt, fordi mit hormonelle stormvejr taler til hele mit følelsesregister. Det kommer til udtryk ved at være kortluntet, vred eller bare modløs. Min søn reagerer mest ved at blive vred eller bare lukke mig ude.

I de situationer, hvor det hele spidser til – er det at jeg skal lære at give slip og lade ham være i fred. Først når der kommer ro i lejren, kan vi tale om, hvorfor vi blev så vrede på hinanden og hvad der udløste konflikten. Men det gælder om at vælge det rigtige tidspunkt for en snak.

Jeg ved godt at de år, hvor han skal lære at navigere mellem at være begyndende voksen og stadig være et stort barn, kan skabe store frustrationer. En psykolog fortalte mig engang” at teenageårene er den største krise, man kan have som menneske”.

Læs også: Vores mødre led i det stille under menopausen

At give slip er også en sorg

Jeg tænker tit over, hvorfor jeg indimellem bliver så vred og reagerer så voldsomt. I virkeligheden tror jeg det mest handler om min egen sorg. Jeg er så bange for at miste den tætte samhørighed, jeg altid har haft med mit barn. I 18 år har det meste i mit liv drejet sig om ham og det efterlader en stor tomhed.

”Tænk at jeg nu ikke længere er den vigtigste person i hans liv”.

Den tanke er ubærlig, men desværre også sand, og en tanke, jeg som mor bliver nødt til at forholde mig til.

Moderrollen har altid været den største bedrift jeg har haft, og at den snart er forbi samtidig med at jeg også skal deale med andre aldersrelaterede ændringer, er en hård nød at knække.

At tale åbent om sin sorg

Nu kan det lyde som om, at min søn har fyldt hele min tilværelse, men jeg har selvfølgelig også en dejlig mand, gode venner, en karriere og fritidsinteresser. Alligevel har rollen som mor været altoverskyggende og desværre tror jeg næppe, at jeg kan lære helt at give slip. Jeg vil altid være den der bekymrer mig om hvordan det skal gå ham og om han trives.

Heldigvis er jeg ikke den eneste, der oplever denne periode, som frustrerende. Jeg erfarer, at når jeg taler åbent om min moderlige muthed, altid bliver mødt med forståelse og accept. At dele ud af mine tanker og høre hvad andre kvinder oplever, får sat tingene i perspektiv og jeg lærer altid af andres erfaringer.

Og så tyer jeg til det min kollega trøstende sagde til mig

”Når den værste teenageperiode har lagt sig – kommer han tilbage”.

Har du tendens til at bebrejde dig selv hver gang du laver en fejl, så kan det gå ud over dit mentale velvære. Lærer du derimod hvordan du yder selvomsorg, vil du opleve at få det bedre.

Har du huller i hukommelsen og vil det lette din dagligdag hvis du kunne huske bedre, så er der godt nyt i bogen Klæbehjerne, som bl.a. guider dig til at lave hjernegymnastik.

Der skal sættes fokus på trivsel

Vi skal sætte meget større fokus på trivsel blandt befolkningen, siger coach, iværksætter og foredragsholder Mette Junker. Og det kan ikke gå hurtigt nok!

Lever du i konstant eller periodevis trafikstøj eller fester dine naboer med høj musik viser en ny undersøgelse, at det kan gå ud over dit mentale helbred og øge din risiko for stress.

Det er ikke ligegyldigt om du er pessimist eller optimist, for dine personlighedstræk kan afgøre, hvorvidt du bliver syg og hvor hurtigt du kommer dig.