Er du en af dem der fristes af kagebordet og forkæler dig selv med impulskøb du senere fortryder, så kan motion være med til at styrke din selvkontrol.

Det er lettest at tale om de praktiske ting og sværest at få sat ord på følelser og tanker om døden, viser en ny undersøgelse blandt brystkræftramte.

Mere end dobbelt så mange kvinder som mænd mister lysten til sex i langvarige forhold. Det viser en ny engelsk undersøgelse.

Tager du et glas vin efter en stressende dag for at få ro på, kan du ved hjælp af mindfulness lære at kontrollere din lyst til at drikke.

Der forskes meget i kilden til ungdom, og interessen for at holde os sunde og kvikke når vi bliver ældre er voksende – især fordi vi i dag lever længere end tidligere. Nu viser studier, at du med stor sandsynlighed lever længere, hvis du fortsætter med at rejse til du er langt oppe i årene.

Lykke er mere end blot at have glæde og undgå smerte. Ny undersøgelse viser, at flere faktisk ønsker at kunne føle mere vrede og had. Vi finder ikke kun lykke ved at have positive følelser, men også ved at have de negative.

Tai chi, meditation, mindfulness og andre former for body-mind praksis kan dæmpe aktiviteten i gener, der associeres med inflammation. På den måde kan du reducere risikoen for at udvikle en række sygdomme som f.eks. astma, gigt og hjertekarsygdomme.

Mind-body praksis som mindfulness og meditation hævdes i vid udstrækning at beskytte mod stress-relaterede sygdomme som f.eks. arthritis og demens. Men selv om der er masser af tegn på at det kan lindre stress, er det hidtil ikke blevet videnskabeligt bevist at body-mind praksis rent faktisk kan beskytte mod sygdomme.

Det har fået psykologer ved Coventry Universitetets hjerne-, tros- og adfærdslaboratorium til at udføre en systematisk gennemgang af 18 forsøg med i alt 846 deltagere for at undersøge, hvordan næring af indre fred kan påvirke immunsystemet og sygdomsrisikoen. Kvaliteten af undersøgelserne har været blandet og resultaterne komplekse, men der opstod alligevel et overordnet mønster.

Genrelateret betændelse blev mindre aktivt i de personer, der udførte body-mind praksis. Gener kontrolleret af et nøgleprotein, der virker som en inflammation synes at være særligt påvirket.

Inflammation er kroppens forsøg på, at beskytte sig selv, med det formål at fjerne skadelige stimuli, herunder beskadigede celler i kroppen, og herefter begynde helingsprocessen. Inflammation er derfor en sund reaktion på at kroppen er i ubalance, men bliver inflammationstilstanden kronisk er det forbundet med øget risiko for psykiatriske lidelser, autoimmune tilstande som astma og arthritis, hjertekarsygdomme, neurologiske sygdomme og visse former for kræft.

Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at body-mind praksis kan medvirke til at reducere risikoen for inflammationsrelaterede lidelser, som astma eller arthritis.

Steve Cole, genforsker ved University of California, Los Angeles, arbejdede på flere af undersøgelserne og siger at studiet er meget interessant, men at der stadig er behov for endnu flere kliniske forsøg for at vise, om ændringerne i genekspression virkelig resulterer i forbedret fysisk sundhed.

Der er også behov for flere undersøgelser, der sammenligner effekterne af body-mind terapier med andre livsstilsændringer såsom kost eller motion.

Hidtil tyder resultaterne på at det er ligegyldigt, hvilken form for body-mind terapi du vælger for at reducere betændelse og forbedre din sundhed.

Du kan læse hele studiet HER

Få dig et godt grin og beskyt dig selv mod følelsesmæssige problemer som f.eks. angst og depression, samtidig med at du også får et stærkere hjerte.

En god latter forlænger livet – er et kendt ordsprog, men er det nu også rigtigt?

Ja, hvis du spørger den amerikanske latterlærer Lynda Tourloukis, som mener at du vil få det bedre fysisk og psykisk, hvis du flittigt bruger dine lattermuskler.

Lynda Tourloukis har afholdt flere latterworkshops, og har efterfølgende konkluderet, at fordelene ved et godt grin er vidtrækkende og at latter har en helbredende virkning. Bl.a. kan latter forbedre dit hjerte og beskytte mod følelsesmæssige problemer som f.eks. depression.

Fordele ved latter

Mentalt: Du kan højst sandsynligt ikke grine dig ud af en depression, men er du moody, så prøv at se det fra den humoristiske side. En af ​​de mange fordele ved latter og at have god sans for humor er, at de fjerner dig fra de negative tanker der kan føre til en depression. Og som en ekstra bonus, viser forskning, at mennesker der bruger humor til at bekæmpe stress føler sig mindre ensomme og tænker mere positivt om sig selv. En anden undersøgelse viser, at humørterapi er lige så effektivt som antipsykotiske lægemidler – minus bivirkninger – hos patienter med demens.

Fysisk: Selv om man endnu ikke kan sige, at latter holder lægen væk, viser undersøgelser, at folk med et positivt sind og som griner meget har tendens til at være ved et godt helbred. Latter er også en af ​​de mest almindelige anvendte komplementære behandlingsformer blandt kræftpatienter, der finder at en af ​​fordelene ved latter er en forbedret livskvalitet.

Latter kan også være sundt for dit hjerte. Nogle undersøgelser viser at når du griner, vil dit blodomløb øges, muligvis pga. af frigivelsen af ​​endorfiner. Endorfiner modvirker negative følelser og stress og udskilles f.eks. når du træner, lytter til musik og har sex.

Få latter ind i dit liv

Hvis du ikke lige synes der er noget at grine over, må du gøre en bevidst indsats for at få latter ind i dit liv. Er det hårde tider på hjemmefronten, pengepungen eller arbejdssituationen, så tag en pause fra grublerierne – for de fører alligevel ikke altid til at du får det bedre.

Du kan med fordel:

– leje én sjov film, læse en humoristisk bog eller se en sjov serie fra a til z

– tilbringe tid med sjove mennesker

– opsøge steder, der hjælper dig med at huske gode tider, der fik dig til at grine

– eller du kan opsøge en latterklub og lære fordelene ved latter, og grine sammen med andre. Det kan nogle gange være svært at grine for sig selv, medmindre du har lært at praktisere det

– prøv latteryoga. Denne specialiserede kombination af vejrtrækningsteknikker og udånding skaber et selvforskyldt grineflip, der giver alle fordelene ved latter

Vil du vide mere, kan du kontakte en latterklub i nærheden af dig her