Styrk din selvkontrol! Træn noget mere

Er du en af dem der fristes af kagebordet og forkæler dig selv med impulskøb du senere fortryder, så kan motion være med til at styrke din selvkontrol.

Reklamerne lokker os og popper op her og der og alle vegne. Vi fristes konstant til at købe ting, spise noget lækkert eller investere i projekter, som måske  gør os rige. Det kan være svært at modstå alle de mange udbud, og mange gange gør vi unødvendige køb eller investeringer.

Men nu viser en ny undersøgelse, at motion kan være en simpel eller uventet måde kan øge din selvkontrol og måske hjælpe dig med at undgå at lave alle de dumme impulskøb.

Læs også: Stress kan tøjles

Manglende selvkontrol går ud over sundheden

Selvkontrol er et af de begreber, som vi alle kender og applauderer, men som vi ikke nødvendigvis praktiserer. Manglende selvkontrol kan medføre følgeskader for din sundhed og velvære, og kan bidrage til problemer som vægtstigning, depression eller økonomiske problemer.

På baggrund af dette har forskere og terapeuter overalt i verden været interesserede i at finde metoder, der kan øge folks selvbeherskelse. Forskellige typer af adfærdsmæssige terapier og psykologisk rådgivning har haft positiv indflydelse, men har for det meste været anvendt til at behandle mennesker med unormalt højt impulsivitetsniveau.

Der har stort set ikke været nogen beviser for videnskabelige behandlinger, der kan hjælpe alle os der ikke kan styre vores trang til impulskøb eller modstå fristelsen for at snuppe endnu et stykke chokolade.

Derfor har en række forskere ved University of Kansas i Lawrence undersøgt om motion kunne have en indvirkning og være med til at øge vores selvkontrol. Undersøgelsen er blevet offentliggjort i Behavior Modification.

Motion er kendt for at have betydelige psykologiske virkninger, som f.eks. humørstigninger og øge folks følelse af at kunne overkomme mere end de troede var muligt. Derfor tænkte forskerne, at motion også kunne have en indvirkning på selvkontrollen.

For at finde ud af dette, besluttede forskerne først at lave en lille pilotundersøgelse, hvor kun fire mænd og kvinder var involveret.

Motion indgik i forsøg

De frivillige deltagere havde alle stillesiddende job og var overvægtige. De blev fortalt, at de skulle deltage i et træningsprogram for at få dem klar til at fuldføre et femkilometers løb, og at undersøgelsen ville undersøge nogle af træningens virkninger, herunder de psykologiske konsekvenser.

Forsøgspersonerne begyndte med at udfylde en række spørgeskemaer, herunder et der undersøgte deres langsigtede handlingsmønstre. For eksempel om en person ville vælge at acceptere 1000 kr. i dag eller hellere have 2000 kr. om en uge.

Spørgeskemaet accepteres generelt i forskningscirkler som et gyldigt mål for en persons selvkontrol.

Læs også: Mindfulness kan reducere dit alkoholforbrug

De frivillige begyndte derefter et to-måneders vandre- og joggingprogram. De mødtes tre gange om ugen i 45 minutter med forskerne, som coachede dem igennem træningen og opfordrede dem til at opretholde et tempo, der føltes vanskeligt men overkommeligt.

Efter en måned gentog de alle testen og resultaterne var spændende. (Senere løb to af dem også flere femkilometers løb)

Tre af de fire deltagere havde udviklet betydelig større selvkontrol, og opretholdt træningsniveauet en måned efter den formelle træning var afsluttet. Men en frivillig, der havde misset flere sessioner, viste ingen ændringer i impulsiviteten.

Et studie med kun fire deltagere er for lille til at have evidens, så forskerne gentog derefter eksperimentet med 12 kvinder i forskellige aldre, vægt og kondition.

Resultaterne var næsten identiske med dem i pilotundersøgelsen. De fleste kvinder fik en bemærkelsesværdig grad af selvkontrol, baseret på deres spørgeskemaer efter at de havde afsluttet vandre – og joggingprogrammet. (I dette forsøg blev de fortalt, at de skulle træne for at komme i bedre form)

Men stigningerne var proportionelle; jo flere sessioner en kvinde deltog i eller jo mere hendes gennemsnitlige joggingtempo steg, desto større forbedring i hendes overspringshandlinger.

Disse gevinster peakede en måned efter, at træningen var afsluttet, selv om de fleste af kvinderne i mellemtiden havde aftaget deres træningsrutiner.

Træning styrker din selvkontrol

Resultatet af disse resultater synes at være, at motion kan være en simpel måde at hjælpe folk med at øge deres selvbeherskelse, siger Michael Sofis, en ph.d.-kandidat i anvendt adfærdsvidenskab ved University of Kansas, der stod for undersøgelsen.

Disse to eksperimenter kan ikke fortælle os, hvordan træning hjælper med at ignorere en kagetrang. Men hr. Sofis siger at mange tidligere studier har konkluderet, at regelmæssig træning ændrer den del af hjernen som styrer bl.a. beslutningstagen og impulskontrol.

Træning kan også have mere abstrakte psykologiske virkninger på vores følelse af selvkontrol, siger han. Det er for mange af os en koncentreret form for forsinket tilfredsstillelse. Det er ikke altid lige sjovt at snøre sine træningssko, men efter træningen får vi en vidunderlig følelse. En følelse som kan have stor indflydelse på senere beslutningstagen.

Mr. Sofis og hans kolleger håber at gennemføre uddybende undersøgelser, men de foreløbige resultater tyder på at normale mennesker ’kan ændre og forbedre deres selvkontrol ved regelmæssig fysisk aktivitet.’