Er du en af de mange der indimellem får stress, behøver du ikke at bekæmpe den 100 % eller flygte fra den, men i stedet lære at håndtere og anerkende stressen.

Stress er et stort problem i hverdagen for mange danskere. Det kan være vanskeligt at sige noget helt præcist om udbredelsen og omfanget af stress, men Stressforeningen skønner at ca. 35.000 danskere er sygemeldt hver dag pga. stress.

Stress gennem længere tid kan være nedbrydende for kroppen, men heldigvis er det langt fra alle, der oplever at bukke under for stressen. Men de fleste vil ind imellem opleve perioder eller situationer, hvor de føler sig stressede. Og her kan du med fordel lære at håndtere den.

Kroppen vil som regel reagere mod stress på en udfordring eller fare, men i stedet for at nedbryde kroppens funktioner, kan kroppen drage nytte af stressen. Man ser ofte at folk med en større stresstærskel vil reagere positivt på at vove pelsen og endda ligefrem opsøge den, f.eks. ved at dyrke ekstrem sport. Hos disse personer vil det kardiovaskulære system, i stedet for at indsnævre blodkar og hæmme inflammationen, give mulighed for maksimal blodgennemstrømning ligesom under træning. Samtidig ses også at hormonbalancen vil agere anderledes end det er tilfældet hos personer med f.eks. en langtids belastingsstress.

Studier viser også at når forsøgspersoner får indskærpet, at de bedst arbejder under pres og modstand, så øger de deres performance med op til en tredjedel.

At være social aktiv hjælper på stressen

En måde at håndtere din stress på er ved social interaktion. F.eks. har de fleste mennesker, der har oplevet et terrorangreb eller en naturkatastrofe, behov for at række ud til andre. De har brug for at vide, at deres omgivelser i nærområdet har det ok, at trøste og skabe nye kontakter. Denne reaktion er bedre til at håndtere stress end at være passiv og få informationer ved at glo på endeløse tv-udsendelser. Denne reaktion ændrer også hormonbalancen, blandt andet ved at øge mængden af oxytocin, som sker, når der er en følelsesmæssig forbindelse mellem mor og barn eller mellem seksuelle partnere. Den øgede mængde oxytocin gør dig mere modtagelig for social kontakt og er en vigtig del af hjernens robusthed og ukuelighed.

Gode råd til at håndtere din stress

Det er nok de færreste i dag, der kan sige de aldrig føler sig stressede i perioder. Det kan derfor være godt at kende nogle redskaber, der kan takle den.

Prøv nogle af disse god råd:

– hvis du har hjertebanken. F.eks. før en præsentation, så vær opmærksom på at det er kroppens måde at give dig ny energi på. Udnyt det og brug det til dit bedste

– hvis du er nervøs, så stop op og spørg dig selv hvorfor. Er det noget som er vigtigt for dig, dine værdier og giver det mening for dig

– lad være med at fornægte stressen, men kanaliser din energi væk fra den og over på den opgave du er i gang med

– hvis dit bæger er ved at flyde over, prøv med en venlig gestus over for andre og bemærk den mentale belønning du høster

– styrk og plej dit sociale netværk. Omsorg skaber modstandsdygtighed og robusthed

– fokuser på den større mening med det du end laver. Sidder du fast i trafikken mens du kører din datter i skole, så husk på at det er fordi du elsker hende og ønsker hende en god uddannelse

– Men husk altid; stress er et faktum i vores liv. Folk, der fornægter den har tendens til at isolere sig og øge deres frygt. Spørg dig selv hvorfor du oplever denne stress og søg efter de positive aspekter ved den. Lærer du af den, bliver du stærkere af den? Er din adfærd over for dine nærmeste ændret? Føler du dig mere i live?

Vil du vide mere om at håndtere din stress, så finder du god inspiration i denne bog:

The Upside of Stress  – Why stress is good for you (and how to get good at it) af Kelly McGonigal.