Overgangsalder – din søvn er vigtig for din trivsel og dit helbred

Er du en af de mange kvinder i og omkring din overgangsalder, der oplever at sove dårligt, så få her nogle fif til hvordan du kan forbedre din søvn.

Da jeg kom i overgangsalder, begyndte jeg at sove dårligere. Førhen skænkede jeg ikke min søvn en tanke. Jeg sov bare, når jeg var træt. Fik jeg ikke sovet mere end nogle timer den ene nat, indhentede jeg bare det forsømte de efterfølgende nætter. Sådan er det ikke i dag. I dag skal jeg helst sove de anbefalede 7-8 timer hver nat for at kunne fungere optimalt.

Din overgangsalder får dig til at vågne badet i sved

Op mod halvdelen af kvinder i og omkring derese overgangsalder kan nikke genkendende til at sove dårligt. Med alderen producerer du mindre af søvnhormonet melatonin, som fremmer søvnen ved at påvirke celler i kroppen og hjernen. Men også østrogen har en betydning. Når niveauet af østrogen falder i forbindelse med en overgangsalder, bliver du mere følsom overfor temperatursvingninger. Får du bare en lille temperaturstigning, vil din krop forsøge at skille sig af med varmen og det betyder hedetur. Du vågner badet i sved, dit sengetøj er drivvådt og efter det er skiftet, kan du bare ikke give dig hen til søvnen igen. Et scenarie, som alt for mange kvinder kender til. Og de nætter, hvor du lige så godt kunne have løbet et maraton, påvirker dit humør og trivsel dagen efter.

Læs også: LØB DINE KNOGLER STÆRKE I OVERGANGSALDEREN

Sådan forbedrer du din søvn

Måske kæmper du en kamp hver dag for at få nok søvn og du kører dig selv mere og mere op, hver gang du skal i seng. For får du nu endnu en nat, hvor du kegler rundt på lagnet og myldre tankerne tager over? Heldigvis findes der forskellige ting, du selv kan gøre for at få den optimale søvn, så du kan bevare et godt helbred og velvære.

  1. Lad være med at bruge meget tid i sengen med håb om at falde i søvn. I virkeligheden vil mindre tid i sengen hjælpe dig med at sove bedre. Det kan også hjælpe at stå op og gå i seng på samme tid hver dag, også når du har ferie.
  2. Drop skærm og læsning i sengen. Brug kun sengen til at sove eller dyrke sex, og gå kun i seng, når du er søvnig. Hvis du ikke kan sove, så forlad rummet og gør noget afslappende. Bliv oppe indtil du er søvnig igen, og gå så tilbage i seng. Brug eventuelt mørklægningsgardiner, så der er helt mørkt og sørg for at soveværelset er køligt.
  3. Det er helt ok at tage en powernap – men den skal ikke vare længere end 20 minutter. En ’morfar’ over en halv time, kan spolere din nattesøvn.
  4. Lad være med at drikke alkohol lige inden du skal sove. Alkohol kan dog hjælpe dig med at falde i søvn, men kan til gengæld forstyrre din søvn senere på natten. Og alkohol får dig også til at tisse mere, hvilket typisk betyder, at du skal stå op for at gå på toilettet oftere.
  5. Drop koffeinen før sengetid. Det tager cirka fem timer for kroppen at forbrænde halvdelen af ​​den koffein, du indtager fra kaffe, te og cola.
  6. Har du mange bekymringer, kan du forsøge dig med at skrive dem ned, og fortæl dig selv at du får det afklaret i morgen. Prøv også at ændre de negative tanker til noget positivt – tænk på noget du føler dig taknemmelig for.
  7. Sørg for at få nogle beroligende rutiner før sengetid. Tag et varmt bad og tilsæt nogle æteriske olier. Lav udstrækningsøvelser, mediter eller øv dig i forskellige vejrtrækningsøvelser. Bare at trække vejret helt ned i maven, kan få de fleste til at slappe af. Prøv med at tælle til fire ved hver indånding og tæl til fire ved hver udånding.
  8. Prøv afslapningsøvelser, hvor du f.eks. fokuserer på en kropsdel ad gangen. Læg dig godt til rette på ryggen og koncentrer dig om at slappe af i dine forskellige muskelgrupper – lige fra tæerne til panden, indtil du føler dig tung og afslappet i hele kroppen.
  9. Spis ikke lige før sengetid og ikke tung og fedtet mad. For at få en bedre søvn, så prøv at spise en let aftensmad med mindre fedt og salt, og færre kalorier – fx grillet kylling eller fisk og grøntsager. Spis det tidligere på aftenen, så du har tid til at fordøje det.
  10. Undgå at bruge sovepiller, for langvarig brug af sovemedicin kan forstyrre søvnen og løser ikke dine søvnproblemer.

Sådan fungerer din søvn

Søvn er vigtig for at vi kan få en god livskvalitet og finde overskud. Forskere opdeler vores søvn i to hovedtyper:
– REM (hurtig øjenbevægelse) søvn eller drømmesøvn
– ikke-REM eller stille søvn.

Ikke-REM-søvn involverer tre faser:

Døs – tager 5 til 10 minutter. Musklerne begynder at slappe af og du er hverken vågen eller sover.

Let søvn – nu er du faldet i søvn. Kropstemperaturen og din puls falder, og dit åndedræt bliver langsommere. Denne fase fylder cirka halvdelen af din søvn.

Dyb søvn – nu er du langt nede, og det er svært at blive vækket og vågne op. Bliver du vækket af dyb søvn, mener forskere, at hjernens funktion kan være nedsat med helt op til 50 procent i den første halve time efter at du er vågnet. I den dybe søvn fornyer og reparerer kroppen sig selv. Det er også her at du får energi og forbedrer din evne til at fremstille ATP – adenosin trifosfat, som er kroppens energimolekyle. Man har også opdaget forhøjede blodniveauer af stoffer, der aktiverer dit immunsystem. Det øger muligheden for at forberede kroppen til at forsvare sig mod infektion.
Desværre er det sådan at jo ældre vi bliver, jo mindre har vi af den dybe søvn.

REM-søvnen

Er den drømmende fase, som udgør cirka en fjerdedel af søvnen. Ligesom dyb søvn genopretter din krop, mener forskere, at REM-søvn genopretter dit sind. Undersøgelser fra Harvard Medical School har vist, at REM-søvn letter læring og hukommelse. Folk, der blev testet for hvor godt de havde lært en ny opgave, forbedrede deres score efter en nattesøvn. Hvis de blev forhindret i at have REM-søvn, gik forbedringerne tabt.
Der er også beviser for at tilstrækkelig REM-søvn kan hjælpe med at bevare hukommelse og kognitiv funktion, når du bliver ældre.

 

/af
,

Salvie – naturlig hjælp mod hedeture i overgangsalderen

Reklame

Oplever du også hedeture i overgangsalderen, som nedsætter din livskvalitet, så kan et kosttilskud med salvie måske være løsningen og hjælpe dig til større velvære.

Du kender det sikkert. Du vågner om morgenen og føler, at du har løbet et maraton i løbet af natten. Du har kampsvedt og har haft svært ved at falde i søvn igen, efter at du har skiftet sengetøj. Omkring 80 % af alle kvinder oplever hedeture i overgangsalderen, men der er heldigvis hjælp at hente, så de natlige svedeture ikke går ud over din livskvalitet. Menosan er et kosttilskud lavet på udtræk af friskhøstede salvie, som hjælper dig til at svede normalt.

Hedeture forstyrrer nattesøvnen

Op mod halvdelen af kvinder i overgangsalderen klager over dårlig søvn. I mange tilfælde kan det relateres til hedeture og øget svedtendens, som skyldes stigninger i kropstemperaturen. I overgangsalderen falder produktionen af hormonet østrogen, og du bliver derved mere følsom overfor temperatursvingninger. Får du bare en lille temperaturstigning, vil det være nok til, at kroppen vil forsøge at komme af med varmen. Det giver sig udslag i hedeture, som kan tage fra 30 sekunder og op til 30 minutter. De fleste får hedeture om natten og efter at være vågnet badet i sved, oplever mange kvinder, at hedeturene efterfølges af hjertebanken og uro i kroppen.

Salvie kan hjælpe dig

Heldigvis findes der lindring til ubehaget. Kosttilskuddet Menosan indeholder nemlig salvie, der afhjælper øget svedsekretion og bidrager til dit velvære i overgangsalderen. Blot en enkelt tablet om dagen er nok til, at du kan mærke en ændring.

Er du ikke gået i overgangsalderen, og døjer du med ubehag under din menstruation, kan Menosan også med sit indhold af salvie bidrage til velvære under menstruation.

A.Vogel Menosan (30 tabl.) koster 159,95 kr.

Salvie bidrager til:
– at svede normalt. Salvie hæmmer øget svedsekretion ved overgangsalder

– kvinders velvære ved overgangsalder

– kvinders velvære ved menstruation

Det kan du selv gøre for at mindske hedeturenehæmmer øget svedsekretion ved overgangsalder

Udover kosttilskuddet Menosan kan du også selv gøre en indsats for at dæmpe hedeturene.

Du kan blandt andet:
– Sørg for at klæde dig i løstsiddende tøj, som er i naturlige og åndbare materialer.

– Undgå alkohol, koffein, krydret mad og kvit smøgerne.

– Sørg for at få masser af motion for det kanvære med til at mindske hedeturenes intensitet.

– Undgå overvægt – for meget på sidebenene øger risikoen for at få hedeture.

– Sørge for at væskebalancen er i orden ved altid at have en flaske vand med dig.

– Sove køligt med åbne vinduer, og skift til en lettere dyne.

Frisk høstede salvie har størst virkning

Sundhedspioneren Alfred Vogel står bag produktionen af Menosan, og han åbnede sin virksomhed i 1923. Siden da har man hos A. Vogel udviklet naturlægemidler og kosttilskud til afhjælpning af almindelige sundhedsproblemer og skavanker. Alfred Vogel var af den overbevisning, at de fleste aktive stoffer bevares ved at anvende planterne i frisk tilstand fremfor tørret. Og det gælder også høstningen af salvie.

Du kan købe Menosan og læse mere på Bioforce.dk

/af
,

Løb dine knogler stærke i overgangsalderen

Uanset om du løber for sjov eller du gerne vil deltage i løb, er der mange fordele at hente ved at tage løbeskoene på, især når du kommer i overgangsalderen.

Løb virker afstressende på mig og så hjælper det mig med at holde vægten, men løb har også andre fordele. Det kan være med til at styrke knoglerne omkring overgangsalderen.

Kom sent i gang

Først efter jeg fyldte 40 år og havde født min søn, begyndte løb at interesse mig. Jeg havde tidligere gjort nogle ihærdige forsøg, men det blev aldrig til mere end en lille kilometer. Jeg kunne simpelthen ikke finde motivationen og da selv personer på 80+ overhalede mig på løbestierne, dalede motivationen. Men efter at have født og blevet en del kilo tungere, skulle det være. Løb er en af de motionsformer, som lettest kan lade sig gøre med en baby, for du kan løbe på alle tidspunkter af døgnet, og du er ikke afhængig af at møde på et bestemt tidspunkt til fx holdsport.

Jeg satte mig et mål. Jeg ville løbe alle søerne rundt i København (der er ca. 7 kilometer) efter 4 måneder. Min mand synes godt nok det lød lidt ambitiøst for én, der aldrig havde løbet før og opfordrede mig til at slække lidt på mit mål. Men niks jeg ville og et halvt år senere, lykkedes det.

Løb afstresser mig

Siden dengang har jeg løbet regelmæssigt. På et tidspunkt blev det til 10 kilometer 2 – 3 gange om ugen, men i dag har jeg reduceret det til 5. For det første er jeg ikke nogen hurtigløber og bruger derfor al for meget tid på de lange distancer, for det andet, er jeg i de senere år begyndt at få ondt i muskler og led, hvis jeg løber længere ned 5-6 kilometer.

Jeg har aldrig deltaget i løb, brugt pulsur eller på anden måde presset mig selv til at løbe stærkt. Jeg løber i mit eget tempo med musik i ørerne. Jeg bruger løb til at stresse af, men er også bevidst om, at det er godt for min sundhed og især mine knogler.

Dine knogler ændrer sig i overgangsalderen

Knoglerne er ikke statiske – de ændrer sig hele livet, men det er ikke noget du går rundt og mærker i dagligdagen. Og selv om at du med alderen taber knoglemasse, er det ikke for sent at opbygge ny knoglemasse. For dine knogler fornyer sig gennem hele livet.

Vi ved at knoglemassen topper ved 20-30-årsalderen, og fra 40 – årsalderen taber du cirka 1 procent af knoglevævet årligt. Når du kommer i overgangsalderen, reduceres din knoglemasse kraftigt. Faktisk risikerer du at tabe helt op til 6 procent om året i en periode på 5 til 10 år. Det er ikke så lidt og derfor er kvinder i overgangsalderen i fare for at udvikle knogleskørhed også kaldet osteoporose. Det skyldes at æggestokken stopper med at producere østrogen, der er med til at stimulere knogledannelsen. Det er ikke noget der sker ’ over night’ det sker langsomt og du mærker hverken smerter eller får ubehag.

Læs mere om knogleskørhed i bogen Elsk din (overgangs)alder, som du kan købe HER (reklamelink)

Løb styrker dine knogler

Knogleskørhed er 50 procent arveligt, hvilket vil sige, at de sidste 50 procent skyldes din livsstil. Fx hvor meget motion du dyrker, hvor sund din kost er og om du er ryger og har et stort alkoholforbrug. Og det er der, du selv kan sætte ind. Med den rette livsstil, kan du styrke dine knogler og mindske din risiko for at få osteoporose.

Jeg er selv ivrig tilhænger af løb, men du kan selvfølgelig dyrker masser af andre motionstyper. Det vigtigste er at du bevæger dig. Du skal vide at de bedste motionsformer, er dem hvor du bærer din egen vægt, og hvor dit skelet udsættes for stød kombineret med styrketræning. Knoglerne styrkes ved styrketræning, fordi musklerne river i knoglen og stimulerer til vækst.

Jeg kombinerer løb med yoga og så er jeg en ivrig dressurrytter. Det giver en god kombination af smidighedstræning, styrke og konditionstræning.

 

/af
, ,

Den optimale hudpleje efter menopausen

Produkterne er givet til mig som gave fra devote Agency til test

Din hud har mistet glød og er ikke længere elastisk, men med den rigtige hudpleje efter menopausen, kan huden stadig se ung ud.  

Som alle andre kvinder, der er gået i overgangsalderen, kunne jeg sagtens se, at min hud ændrede sig i takt med at østrogenet forsvandt. Den blev mere tør, mindre elastisk og jeg fik begyndende hamsterkinder. Øv – hvor jeg synes det var hårdt at se sit eget spejlbillede, for jeg kunne ikke rigtig identificere mig med den kvinde jeg så.

I dag findes der rigtig mange gode produkter til hudpleje efter menopausen – som selvfølgelig ikke helt kan fjerne alderstegnene, men som kan være med til at forsinke dem.

Hvad sker der med din hud efter du er gået i overgangsalderen?

Heldigvis har skønhedsindustrien indset, at vi kvinder ikke bliver usynlige efter vi er fyldt 45 år. Der bliver hele tiden lanceret hudplejeprodukter, der er målrettet mod et ældre marked og det er glædeligt at der forskes i ældre hud. Jo mere forskning, der findes på celleniveau, jo bedre kan der adresseres hudpleje der er relevant for den målgruppe.

Faktum er – at du mister 1 % kollagen (hudens elastik) hvert år i 40’erne. Men omkring overgangsalderen falder niveauerne til omkring 30 % i de første fem år efter overgangsalderen, hvilket efterlader huden tyndere og mindre fast. Din hud bliver også mere tør. Det sker fordi hudbarrieren ældes, så den bliver mere porøs og mindre effektiv, hvilket kan skade den yderligere og gøre den endnu mere tør. Samtidig udtømmes antioxidantniveauerne, som er vigtig for at beskytte og reparere hud.

Konklusionen er derfor, at der skal bedre og mere effektiv hudpleje efter menopausen, som kan tilgodese de mangler, der indtræffer i huden. Det stiller større krav til de cremer du anvender.

4 regler for god hudpleje efter menopausen

1. Drop aldrig hudplejen

Du bør rense din hud to gange dagligt og peele den en til to gange ugentligt for at fremme fornyelsesprocessen, som også nedsættes med alderen.

2. Fokuser på de rigtige ingredienser

Du har brug for produkter, der genskaber kollagen, strammer op, bekæmper pigmentering, fylder ud og nærer.

3. Husk dine øjne og læber

Hvis du ikke allerede bruger en øjencreme, er det værd at tilføje en nu selv om det kan være en ekstra udgift. Øjencremer har en tendens til at være dyrere, fordi de er fyldt med aktive ingredienser, der er specifikt målrettet mod det (for det meste under) øjeområde, som at øge cirkulationen eller reducere poserne. Du kan også anvende øjencremen rundt om læberne, hvor huden er tynd.

4. Sig ja til solbeskyttelse
Brug altid solbeskyttelse, SPF30 eller mere. Det bør du gøre hver dag – vinter, sommer og også i overskyet vejr. Bare 20 minutter i solen uden beskyttelse sænker din vitamin C-status, og hvis du bruger højteknologiske ansigtscremer med retinol i, forårsager de midlertidigt øget følsomhed for solen. Jo tidligere du starter med solbeskyttelse, desto mere udsætter du hudens aldring (UV-lys øger nedbrydningen af ​​kollagen og mindsker kollagensyntesen). Men det er altid bedre sent end aldrig.

Produkter jeg varmt kan anbefale


Lækker dagcreme til alle hudtyper

Denne fugtgivende, veganske dagcreme har en lækker konsistens og gør huden glattere og giver den en smuk udstråling. Dagcremen giver en pudret finish, som gør huden blød og glat. Formlen indeholder mere end 95% ingredienser af naturlig oprindelse, og er baseret på vegetabilsk nektar fra blomsterknopper.

AntiAge_Global_Beautifying_Day_Cream_fra Yves_Rocher_50 ml. 489 kr.


Ansigts serum, der gør en forskel

Vegansk, letflydende og fugtgivende ansigtsserum, der hurtigt absorberes af huden og efterlader den fastere og med en jævnere hudtone og smuk udstråling. Den er super lækker at bruge og jeg synes at mine rynker og fine linjer efter kort tids brug blev gradvist reduceret. Formlen indeholder mere end 96% ingredienser af naturlig oprindelse, og er baseret på vegetabilsk nektar fra blomsterknopper og lakridsrod.

AntiAge_Global_Correcting_Supra_Essence  fra Yves_Rocher 50 ml. 599 kr.


Væk med brune pletter

Vegansk, geléagtigt koncentrat mod pigmentpletter, hvis intensitet mindskes for hver dag, der går. Huden fornyes, bliver jævnere, smukkere og får mere udstråling. Påføres morgen og aften på pletter ved hjælp af den specialudformede applikator. Formlen indeholder mere end 94% ingredienser af naturlig oprindelse, og er baseret på vegetabilsk nektar fra blomsterknopper.

Yves_Rocher_AntiAge_Global_Dark_Spot_Concentrate fra Yves_Rocher, 14 ml. 369 kr.


Dagcreme mod forurening SPF 30

Cremen som indeholder et ultrakoncentreret ekstrakt af aphloia reparerer huden, så den bliver friskere, mere modstandsdygtig og får mere glød. Den lette, flydende formel beskytter huden, uden at den føles klistret. Selvom cremen har SPF30 er det ikke et solbeskyttelsesprodukt.

Elixir Jeunesse UV Beauty Shield SPF30 fra Yves Rocher, 30 ml, 399 kr.

Du kan købe produkterne fra Yves Rocher HER  og du kan forhøre dig om nærmeste forhandler på 33 33 04 70.

/af

Vores mødre led i det stille under menopausen

Lone Gjørtsvang & Gitte Høj

Menopausen opleves forskelligt fra kvinde til kvinde, men vores tidligere generationer har ofte oplevet et sandt mareridt, fordi det har været forbundet med et stort tabu.  

Bokser du selv med hedeture, humørsvingninger, ømme led og dårlig søvn, ved du nu, hvad din mor muligvis har gennemgået i hendes overgangsalder. Vores symptomer kan nemlig være arveligt, så har din mor haft det hårdt under hendes menopause – kan der være en chance for at du også har det. Heldigvis taler vi i dag mere åbent om menopausen og vi ved mere om, hvad vi kan gøre for at modvirke symptomerne.

Min mor blev alkoholiker

Jeg husker min mor ofte klagede over dårlig søvn og træthed, men det hun led mest af, var humørsvingninger og angst. Jeg forstod ikke dengang, at hun ikke kunne sætte ord på, hvad hun var angst for – at den var irrationel. Jeg fornemmede kun, at den fyldte meget hos hende og at den lagde begrænsninger på hendes livsglæde. Dengang var jeg ung og havde livet foran mig – og kunne slet ikke relatere mig til hvorfor hun evig og altid var så bekymret.

Min mor led også af humørsvingninger, og depression blev hendes faste følgesvend gennem mange år. Hun blev proppet med psykofarmaka og da det ikke hjalp, blev hendes eneste udvej at ty til flasken. Da min mor var i begyndelsen af halvtredserne, gik hun fra stort set aldrig at have rørt alkohol til at blive alkoholiker.

Vores mødre led under menopausen

Når jeg kigger tilbage, tror jeg, at min mors mange symptomer var relateret til hendes menopause, men det blev der aldrig rigtig talt om – en enkelt eller to gange hørte jeg hende nævne overgangsalderen, men ellers var der kun fokus på hendes psykiatriske diagnoser. Heldigvis kom min mor i den rette behandling og de sidste 13 år af hendes liv, blev hun alkohol- og medicinfri.

Jeg har skrevet bogen Elsk din (overgangs)alder sammen med Gitte Høj, og under processen, talte vi ofte om vores mødre og deres lidelser.

Gitte fortæller i bogen om sin mor:
” Min mor begyndte at beklage sig over sit arbejde og over min far. Det kneb med overskuddet, hun trak sig socialt og gav udtryk for, at hun følte sig meget utilpas fysisk og psykisk. Jeg tror ikke, at hun følte, at nogen forstod hende, og det gjorde vi nok heller ikke. Hun rakte ikke ud efter hjælp, forsøgte at klare det selv, og desværre valgte hun flasken.”

LÆS OGSÅ: 10 ting om overgangsalderen

Vi skal bryde tavsheden

I dag er jeg ikke i tvivl om, at min mors nedtur, som startede da hun var i slut fyrrerne, kunne relateres til menopausen. Om det er den hele årsag, ved jeg ikke, men hun har uden tvivl følt en stor ensomhed i denne periode.

Både Gitte og jeg er selv midt i livet og har mærket fysiske, psykiske og eksistentielle forandringer. Vi har hver især en personlig historie med vores mødre, og det har fået os til at tænke over overgangsalderen som noget vi må stå sammen om. Vi vil ikke lide i det stille som vores mødre og deres tidligere generationer gjorde det.  Vi vil tale åbent om overgangsalderen og dele vores erfaringer.

Forhåbentlig kan vores bog være med til at bidrage til at vores og de næste generationer, kan tale åbent om de forandringer og omvæltninger, menopausen kan føre til.

Vi skal ikke dæmpe denne periode med alkohol eller piller, fordi vi pludselig føler os fremmede overfor os selv og ikke altid kan se lyset forude og de muligheder livet byder på. For selvfølgelig stopper livet ikke her – der findes mange muligheder for at dæmpe symptomerne både fysisk og psykisk.

Elsk din (overgangs)alder

Elsk din (overgang)alder af Gitte Høj & Lone Gjørtsvang, Forlaget Klim

Køb bogen hos Forlaget Klim HER (reklamelink)

 

 

 

 

 

 

/af

Elsk din (overgangs)alder

Jeg er så stolt – min første bog, som jeg har skrevet sammen med Gitte Høj er netop udkommet. Elsk din (overgangs)alder guider dig til et sundere, stærkere og sjovere liv.

Jeg har selv oplevet både psykiske og fysiske forandringer, da jeg begyndte at gå i overgangsalder og jeg ved, at mange kvinder har det ligesom mig. Derfor blev det også et rungende JA, da Gitte Høj spurgte mig, om vi ikke skulle skrive en sundhedsbog til kvinder, der er midt i livet.

OG NU ER DEN HER – Elsk din (overgangs)alder – er netop udgivet i dag d. 14. november.

Vi er begge sundhedsjournalister og midtvejskvinder og vi gennemgår de vigtigste forandringer, der sker med dig fysisk og psykisk, klæder dig på med den nyeste viden og viser dig, hvordan du kan hjælpe dig selv ved at justere på valg og vaner i hverdagen.

Bogen tager afsæt i den nyeste viden og giver gode råd og guidelines til, hvordan du kan favne din alder og omdefinere din rolle i livet, så du fortsat kan have det godt. Og måske endnu bedre.

Vi kommer ind på emner som:

  • Din overgang er ingen undergang
  • Din hud og det bedste du kan gøre for den
  • Muskler og vægt
  • Knogler, led og smidighed
  • De sunde fødevarer
  • Tarmbakterier og deres betydning
  • Søvn, stress og ritualer
  • Underliv, hormoner og sex
  • Din mentale velvære og hvordan du finde mere ro
  • Fremtiden – hvad nu

Eksperter bidrager

Kendte eksperter krydrer hvert kapitel og beriger dig med deres bedste tips, erfaring og viden om alt fra søvnløshed, hedeture og ledsmerter til, hvordan du takler humørsvingninger og genfinder dig selv efter, at børnene er flyttet fra reden.

Få en ny tilgang til livet efter 50 og bliv endnu bedre til at favne dig selv og din (overgangs)alder.

Elsk din (overgangs)alder

Elsk din (overgangs)alder af Gitte Høj & Lone Gjørtsvang, Forlaget Klim

(reklamelink) Køb bogen HER:

/af

Pas på dine knogler

Undgå knogleskørhed

Osteoporose også kaldet knogleskørhed er en folkesygdom, som er et helt liv om at udvikle sig. Sygdommen udgør et væsentligt sundhedsproblem, men du kan selv gøre noget for at forebygge den.

Læs mere
/af
, ,

Jeg er f*cking hot gør dig klogere på overgangsalderen

Bogen Jeg er f*cking hot, som er skrevet af Renée Toft Simonsen er en både rørende og indsigtsfuld bog om at være i 50’erne og være i en midtvejskrise, hvor forandringer sker med stor hast.

Læs mere
/af
,

Sådan kommer du styrket gennem overgangsalderen

Kvinde som er glad og upåvirket af sin overgangsalder

Hedeture og træthed er desværre en realitet for mange kvinder i overgangsalderen, men sådan behøver det ikke at være ifølge bestselleren, der nu udkommer i 2. udgave.

Læs mere
/af

10 ting om overgangsalderen

Nogle kvinder oplever overgangsalderen som en plage mens andre går gennem perioden mere eller mindre problemfrit. Der er blevet sagt meget om menopausen, og de fleste frygter perioden, men husk det ikke er en sygdom, men en fase i din livscyklus.

Generne i overgangsalderen kan i stor grad forklares af østrogenmangel, men svingende produktion af progesteron bidrager også, specielt til blødningsforstyrrelser.

Her er 10 ting du bør kende om overgangsalderen:

1. Prævention

Du har ikke længere brug for prævention, når overgangsalderen er færdig. Når din overgangsalder begynder, kan dine blødninger blive meget uregelmæssige. Det er helt almindeligt at du kan springe menstruationer over, endda op til flere måneder, for så at få menstruation igen. Styrken kan også variere. For at være 100 procent sikker på at du ikke længere er fertil, skal der gå op til et år uden du har haft menstruation. Derefter kan du droppe præventionen. Er du i tvivl så tal med din læge.

2. Hedeture

Det er ikke alle kvinder der oplever at få hedeture i overgangsalderen, men de fleste kvinder vil opleve svedeture i mere eller mindre grad, især om natten. Når produktionen af østrogenet falder, bliver du mere følsom over for for temperatursvingninger. En lille temperaturstigning er nok til at kroppen vil forsøge at komme af med varmen.

Det varierer meget hvor ofte du får svedeture – nogle har måske kun en hedetur eller to, andre har 100 per døgn og bliver ved med at have det, også efter at de er fyldt 70.

3. Vægtstigning er almindeligt

Du vil opleve, at du ikke kan indtage de samme antal kalorier som du plejer pga. dit stofskifte ændrer sig og du får tab af muskelmasse.

4. Tørre slimhinder

Huden og vævene i og omkring din vagina bliver tørre, tyndere og mindre elastiske. Det kan resultere i smertefuld samleje. Tal med din gynækolog om behandlingsmuligheder. Der findes mange forskellige glidecremer på markedet og er det ikke nok, kan du få lokal hormonbehandling på recept.

5. Hormonbehandling

Kan du slet ikke klare generne og går det ud over din livskvalitet, kan du drøfte med din læge, hvorvidt hormonbehandling kan være en mulighed for dig. Dine gener skal være meget alvorlige, da hormonbehandling øger risikoen for brystkræft, blodprop, hjerte- og karsygdom, galdevejssygdomme og vækst af muskelknuder i livmoderen. Risikoen er dog ikke ens for alle kvinder. Den afhænger af din alder, livsstil, typen af hormoner og dosis.

6. Søvnproblemer og psykiske problemer 

Mange kvinder oplever at sove lettere, have problemer med at sove igennem og har svært ved at falde i søvn. De hyppige opvågninger skyldes ofte hedeture.

Angst, depression, glemsomhed og irritabilitet er også almindelige klager fra kvinder i overgangsalderen.

7. Osteoporose – knogleskørhed

Din risiko for at få osteoporose stiger med overgangsalderen pga. den dalende østrogenproduktion.  Knoglevæv er følsomt for østrogener, og i forbindelse med overgangsalderen stiger tabet af knoglevæv, så du taber 10-15 procent af den eksisterende knoglemasse i de første 10 år efter overgangsalderen.

8. Hjertesygdomme

Risiko for at du kan få en hjertesygdom stiger efter overgangsalderen på grund af det faldende østrogen niveau. Man mener, at det skyldes at østrogen har en beskyttende virkning på blodkarrene og modvirker åreforkalkning. Efter overgangsalderen stiger kvinders risiko for hjertekarsygdom, og i 65-årsalderen er den lige så høj som mændenes.

9. Din stemme kan ændres

Få kvinder oplever at stemmen ændrer sig og bliver dybere i overgangsalderen.

10. Hud og hår

Nogle kvinder oplever at blive tyndhåret og få hårvækst andre steder på kroppen og at huden kan blive grovere.

Kilde: EverydayHealth og Sundhed.dk

/af