Derfor går du konstant rundt og bekymrer dig
Lider du af generaliseret angst med konstante bekymringer, kan det skyldes at du beskytter dig selv mod følelsesmæssige ændringer.
Det er helt almindeligt at bekymre sig, men er du konstant anspændt og nervøs, kan det tyde på at du har en generaliseret angst. En angst du ikke selv er herre over og som du ikke bevidst kan styre.
Det skønnes at op mod 25 procent af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet vil udvikle angst. Det kan enten skyldes en hård opvækst eller stressende begivenheder i voksenlivet. F.eks. en skilsmisse, dødsfald eller økonomiske problemer. Men det er ikke alle, uanset traumer i barndommen eller en nyopstået skilsmisse, der bekymrer sig og udvikler en angstlignende tilstand. Derfor kan det også være fristende at spørge om hvorfor nogle mennesker konstant ser fare på færde lige meget hvor de er og hvad der sker.
En ny undersøgelse har fundet ud af at alle dine mange bekymringer eller angste kan bero på, at du ikke vil overraskes af negative begivenheder. Du bryder dig nemlig ikke om de store følelsesmæssige udsving.
Fordele ved generaliseret angst
De fleste tror at de bare bekymrer sig, men faktisk ikke er klar over at der er en grund til det.
Deres bekymring er et forsøg på at beskytte dem selv! Og så kan vi allesammen undre os over hvordan en så voldsom, vedvarende, irriterende og undertiden foruroligende psykologisk tilstand kan være til gavn for nogle. Men svaret giver faktisk mening.
Det viser sig nemlig, at din bekymring sætter dit sind i en negativ tilstand, så du ikke føler at det kan blive meget værre hvis der pludselig sker noget dårligt. For du har det jo allerede skidt. Det er bedre, at du føler dig ilde tilpas det meste af tiden, så en negativ hændelse – som f.eks. sygdom, pludselige økonomiske udfordringer eller dødsfald – ikke kan skabe massive følelsesmæssige udsving. Det pludselige skift fra at være i et neutralt eller positivt humør til at komme i en negativ sindstilstand, er den store bekymring for dig. Du vil gøre alt for at undgå dette, herunder at forberede dig på at have det elendigt. Du hader virkelig kontrasten i en situation, der uventet gør dig ked af det. For folk der ikke bekymrer sig, lyder det kontraintuitivt, men de har sikkert ikke den samme følsomhed over for pludselige følelsesmæssige ændringer som du har. De ønsker sig ikke bekymringer, mens du som bekymrer dig finder dem nyttige.
Læs også: Sådan kender du forskel på tristhed og depression
Konstant bekymring giver udfordring i behandlingen
Du har sikkert hørt mange gange at der ikke er grund til bekymring, men lige lidt hjælper det. Du bekymrer dig stadig og forestiller dig, at det værste sker. En anden undersøgelse har vist og hjulpet med at forstå, hvorfor dine bekymringer fylder så meget. Det viser sig nemlig, at personer der er tilbøjelige til at bekymre sig har tendens til kun at opsnappe de værste nyheder. De opbygger derved et arkiv af beviser i hjernen på at der er grund til bekymring. Og forestil dig dette! Hvis du kun fokuserer på alle de trusler og forfærdelige ting der sker i verden hver dag, har din hjerne ikke kapacitet til at rumme alle de gode nyheder. Trusler og elendighed bliver din virkelighed og bekymring bliver dit forsvar. Enhver der fortæller dig, at du skal opgive dine bekymringer, lyver i din verden for at sige det mildt.
Sådan kan du få din bekymring under kontrol
Lige så udfordrende som det lyder, er der visse ting du kan gøre for at omskole din hjerne til at holde op med at bekymre dig. Du kan selvfølgelig få god hjælp ved at gå i kognitiv terapi hos en psykolog og i svære tilfælde få antidepressiv medicin.
Læs mere HER
Behandling med medicin kan ikke helbrede angsten. Den kan hjælpe med at holde symptomerne under kontrol, og få dig over i en bedre fase. Men hvis du vil prøve at ændre den måde du tænker på lige nu og her, og før du beslutter dig for at gå i terapi eller få medicin, kan du overveje at gøre følgende:
– I stedet for at bekæmpe dine bekymringer, kan du acceptere at bekymringerne tjener det formål, at du undgår pludselige negative humørsvingninger. Derefter kan du begynde at udforske og dykke dybere ned i dine bekymringer og opdage, at dine negative tanker sandsynligvis ikke er så realistiske, som du tror.
– Næste skridt er at indse at alle dine bekymringer har været forgæves. Prøv at forestille dig alle de truende virkeligheder med noget positivt. Arbejder du målrettet med alle dine angste og bekymringer, og prøver du at erstatte alle de negative tanker med noget positivt, er du godt på vej til at komme fri af den bekymrende adfærd, som kan være så invaliderende.
Kilde: health.harvard.edu
