• Link to Facebook
Sundt Kvindeliv
  • SUNDHED
    • Overgangsalder
    • Din krop
    • Din psyke
    • Vægttab
  • SKØNHED
    • Hudpleje
    • Plastikkirurgi
  • LIVSSTIL
    • Ferie
    • Kultur
    • Motion
  • MAD
    • Kost og ernæring
    • Opskrifter
  • OM MIG
    • Cookie- og privatlivspolitik
  • KONTAKT
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu
Sundt hår

Bliv her klogere på myter og fakta om sundt hår

Er dit hår trist og tjavset eller taber du håret, kan det skyldes stress, sygdom eller påvirkning fra den medicin du tager. I andre tilfælde, kan det være fordi du bør pleje dit hår og hårbund bedre.

Vi kender alle til at have en dårlig hår dag, men begynder du at tabe håret i totter eller få skallede pletter, kan det skyldes at livsbetingelser, sygdom eller medicin påvirker dit hår.

Få her en oversigt over myter og fakta om sundhed og hår:

Det irriterende skæl

Skæl er afskalning af døde hudceller fra hårbunden og er hverken smitsomt eller farligt. Det kan dog være generende især hvis det drysser og kan ses på tøjet. Gærsvampen kaldet Pityrosporum ovale er normalt til stede i hårbunden hos voksne, men nogle gange bliver der overvækst af svamp i hårbunden, hvilket giver øget skældannelse. Andre årsager til produktion af skæl er stress, fedtet hud, fedme, koldt tørt vejr, eksem eller psoriasis. Skælproblemet kan oftest klares ved at vaske håret med en shampoo, som nedsætter mængden af gærsvampen i hårbunden. Shampooen kan du købe i håndkøb.

Sundt hår taber 100 hår om dagen

Du må tabe op mod 100 eller flere hår om dagen uden du skal bekymre dig, for ca. 90 procent af dine 100.000 hårsække producerer hår hele tiden. De øvrige 10 procent af hårsækkene er i hvilefase (telogen fase), hvor håret falder ud efter ca. to til tre måneder. Det tabte hår bliver erstattet af nyt hår og vækstcyklussen starter igen.

Sporadisk hårtab

Sporadisk hårtab også kaldet Telogen Effluvium medfører tiltagende hårtab og udtynding af håret uden tab af hårrødder. Tilstanden kan skyldes mangel på bestemte næringsstoffer, stress eller bivirkninger fra sygdomme som f.eks. anæmi og problemer med skjoldbruskkirtlen. Sporadisk hårtab kan behandles ved hjælp af et omfattende behandlingsprogram, som indeholder minoxidil og Biofolic til bekæmpelse af hårtabet og gendannelse af hårpragten. Det er dog afgørende også at finde og behandle den underliggende årsag til hårtabet.

Læs også: KORT HÅR ER IKKE ET ‘MUST’ FORDI DU ER FYLDT 50

Angreb på hårsækkene

Ved Alopecia Areata angriber dit immunsystem fejlagtigt hårsækkene, hvilket forårsager pletvis skaldethed. Tilstanden er midlertidig og sker ofte pludselig, og kan udløses af stress, sygdom eller alvorligt chok. Symptomerne bliver først synlige tre måneder efter hændelsen, som forårsagede tilstanden. Alopecia Areata er ikke skadelig eller smitsom, men som kvinde kan det være foruroligende at tabe sit hår. Håret kan vokse ud igen og en behandling kan hjælpe det med at vokse hurtigere. Desværre kan nogle mennesker opleve Alopecia Areata gentagne gange.

Hårtab i overgangsalderen

Hver tredje kvinde i overgangsalderen oplever hårtab og det viser sig på samme måde som når mænd taber håret. Der sker en udtynding på toppen og på siderne af hovedet. I modsætning til mænd bliver kvinder sjældent helt skaldede, og som regel mister kvinder håret langsommere end mænd gør. Nogle tror at langt hår lægger en ekstra belastning på håret og hårrødderne, så det tabes hurtigere, men det er en myte. Hårtabet har ingen betydning for om dit hår er langt eller kort.

Derfor får du gråt hår

Grå hår er en realitet for de fleste der runder 50. Nogle ser allerede de grå hår i begyndelsen af trediverne eller før, mens andre først bliver gråhåret i en sen alder. At være gråhåret er arveligt, så blev dine forældre tidlig gråhåret gælder det sikkert også for dig. Grunden til at håret bliver gråt, skyldes at håret har sit eget, personlige blegningsprojekt nemlig brintoverilte. Nøjagtig det samme stof vi bruger til at afblege vores hår. Efterhånden som hårsækkene bliver ældre og mere slidte, ophobes der en masse brintoverilte i dem. Så begynder kemikaliet at blokere for den normale produktion af melanin, som er det stof som giver håret farve og håret bliver gråt. Gråt hår er normalt ikke et tegn på dårlig sundhed, men man ved, at f.eks. anæmi, problemer med skjoldbruskkirtlen, vitamin B12-mangel og vitiligo(hvide pletter) kan være medvirkende til at håret tidligere bliver gråt.

Læs også: SÅDAN BEVARER DU ET SUNDT OG SMUKT HÅR

Overstyling skader håret

Hårtab der skyldes belastning af håret, kaldes Traction Alopecia. Dette er en almindelig form for hårtab og kan skyldes, at håret ofte sættes i en stram hestehale eller fletning, hiven i håret, styling og et stort forbrug af megen varme ved hårtørrer eller glattejern. Ofte sker der ikke en permanent skade af håret, men bliver du ved med at style dit hår, selv om det viser tydelige tegn på belastning, risikerer du varigt hårtab.

Undgå solskader på håret

For meget sol kan gøre dit hår tørt og spaltet. Især gælder det for dig med et blondt eller gråt hår. Og hvis du allerede har tyndt hår, er risikoen større for at få en solskoldning på din hovedbund. Beskyt altid dit hår med en solhat når du er i solen, især hvis din hovedbund er udsat.

Hår har brug for næringsstoffer

Et lavt kalorieindhold betyder ofte mangel på tilstrækkelige næringsstoffer og kan bremse hårvæksten eller gøre håret trist og glansløst. Personer med spiseforstyrrelse oplever ofte hårtab. En god og varieret kost med masser af fisk, fuldkorn og grøntsager, vil fremme dit hårs sundhed.

Kilder:  Sundhed.dk, Webmd.com, Hudoghårklinikken.dk, Videnskab.dk

Seneste indlæg:

  • A-vitamin – nøglen til en sund, stærk og ungdommelig hud13. oktober 2025 - 14:18

    Reklame Der findes ét ingrediens, som hudeksperter verden over kalder uundværligt – A-vitamin. Det lille mirakelstof forbedrer hudens struktur, tone og sundhed, og for mig personligt kan det være nøglen til at få styr på akne og skabe balance i huden. Jeg har kæmpet med akne det meste af mit voksenliv – de der irriterende […]

  • Nyheder fra Derma – Giv din vintertrætte hud nyt liv!1. april 2025 - 10:42

    Reklame – modtaget produkter til test. Forkæl dig selv med skønne skrubbecremer fra Derma – én til ansigtet og én til kroppen – og få en silkeblød og strålende hud. Og når gløden er tilbage, kan du bruge en selvbruner og få en smuk sommerglød. Derma har netop lanceret en Eco Face Scub, der både […]

  • Overgangsalder – arbejdsmarkedet bør tilgodese kvinderne25. marts 2025 - 10:33

    Er du i overgangsalderen og har du i perioder hedeture, søvnbesvær og hukommelsessvigt, som belaster din hverdag, bør du i den periode have ret til fleksible arbejdsforhold. Overgangsalderen påvirker nemlig kvinder i arbejdslivet markant. Overgangsalderen er ikke “bare” gener – det er en kropslig omvæltning, der kan være i årevis. Når kroppen gennemgår hormonelle forandringer, […]

  • Nyheder til din naturlige hudpleje4. marts 2025 - 13:04

    REKLAME Er du også en af dem, der vælger hudpleje uden skrappe kemikalier og med naturlige ingredienser, er der godt nyt. Weleda har netop introduceret en hudplejeserie med fokus på vitamin C-effekt og på at reducere tidlige aldringstegn.     I en tid, hvor mange af os ønsker at minimere brugen af syntetiske kemikalier, er det […]

Tags

alder Alkoholforbrug Angst Bekymringer Bodymind Brystkræft Fordøjelse Hedeture Helbred Hovedpine Hudallergi Hudpleje Hukommelsen Hårmode Hårpleje Hårsygdomme Hårtab Kost kosttilskud Manglende sexlyst Mindful Mindset Motion motivation Opskrifter Overgangsalder Overvægt Selvudvikling Sexlyst Skæl Skønhedsolier spisevaner Stress Stress-inkontinens søvn Tankemylder tanker tankevaner Tarmkræft Træning Træthed Veganer Vegetar Vitaminer Vægttab

Interesting links

Here are some interesting links for you! Enjoy your stay :)
© SundtKvindeliv.dk 2017 - designed by Netinspire.dk
Link to: Sådan undgår du at forkølelse bliver til sygedage Link to: Sådan undgår du at forkølelse bliver til sygedage Sådan undgår du at forkølelse bliver til sygedage Link to: Boost din sundhed med grøntsager Link to: Boost din sundhed med grøntsager Sunde grøntsagerBoost din sundhed med grøntsager
Scroll to top Scroll to top Scroll to top