Undgå knogleskørhed

Pas på dine knogler

Osteoporose også kaldet knogleskørhed er en folkesygdom, som er et helt liv om at udvikle sig. Sygdommen udgør et væsentligt sundhedsproblem, men du kan selv gøre noget for at forebygge den.

Knogleskørhed rammer cirka hver tredje kvinde. Antallet af brud betinget af osteoporose er tiltagende hos såvel kvinder som mænd, først og fremmest på grund af den voksende ældrebefolkning. Den høje levealder og forskellige livsstilsfaktorer som lavt indtag af kalk og D-vitamin, et minimum af fysisk aktivitet, rygning og alkoholisme, er medvirkende til at flere får osteoporose. Og bliver du gammel nok, vil du helt sikkert få knogleskørhed for det gør alle.

Din risiko for knogleskørhed stiger efter overgangsalderen

Knoglemassen når sit maksimum ved 20-30-årsalderen og fra 40-årsalderen taber både mænd og kvinder cirka en procent af knoglevævet årligt. Efter menopausen øges kvinders tab af knoglemasse kraftigt. Tre til fem procent per år i en periode på fem til ti år. Det betyder at fem til 10 procent får knogleskørhed i 50-70-årsalderen

Du har ingen symptomer

Osteoporose giver i sig selv ingen symptomer. Symptomerne kommer først når der opstår et knoglebrud, men der kan dog være knoglesammenfald i ryghvirvlerne, som kan medføre lændesmerter. Disse små brud i ryghvirvlerne kan ikke altid ses på et røntgenbillede.

De fleste får først diagnosen knogleskørhed efter at have haft et eller flere knoglebrud. I Danmark er det ikke anbefalet at foretage udredning for knogleskørhed som en del af den almindelige sundhedsundersøgelse, eller at gennemføre screeningprogrammer (folkeundersøgelsesprogrammer). Er du arveligt betinget for at få osteoporose får du medicin der gør at du er i risikogruppen, kan du få en henvisning af din læge til en screening.

Du kan selv gøre en indsats for at forebygge

Vil du undgå at få knogleskørhed, består den primære forebyggelse i at styrke knoglerne og hindre faldulykker. Og den del kan du selv have stor indflydelse på, nemlig ved at leve en sund livsstil.

1. Sørg for at få nok kalcium

Den maksimale knoglemasse i det udvoksede skelet er formentlig afhængig af kostens kalciumindhold under opvæksten. I voksenlivet er kalciumindtaget af betydning for størrelsen af det aldersrelaterede knogletab.

Mælk, ost og andre mælkeprodukter er de vigtigste kilder til kalciumindtagelse blandt danskere. De danske kostundersøgelser viser, at mælk og mælkeprodukter bidrager med 41 procent af danskernes calciumindtagelse, mens ost bidrager med 19 procent. Selv om mejeriprodukter kan være de rigeste kilder til calcium, kan du få kalcium via andre fødevarer f.eks. grønne grønsager, nødder, sardiner og fuldkornsprodukter.

2. D-vitamin skal der til

For at du kan optage kalcium fra tarmsystemet, skal du have nok D-vitamin. Om vinteren dannes der ikke D-vitamin i huden. Ved ophold i solen danner ældre betydeligt mindre D-vitamin end unge. Mørklødede eller tilslørede kvinder danner ikke tilstrækkeligt D-vitamin. For alle aldersgrupper og begge køn, er indtaget ofte lavt i forhold til de anbefalede værdier. Det anbefalede daglige behov for D-vitamin er 5 mikrogram (200 IE) for aldersgruppen 3-60 år. Til ældre personer anbefales 10 mikrogram (400 IE) D-vitamin daglig.

Mange ældre indtager for lidt kalcium og bør derfor tage et tilskud af kalcium og D-vitamin.

Læs også: ”JEG VAR VED AT DØ AF VITAMIN B12-MANGEL”

3. Dyrk regelmæssigt motion

Dyrker du motion gennem hele livet styrker du dine knogler, muskler og bindevæv. Fysisk aktivitet hos voksne nedsætter det fysiologiske, aldersbetingede knogletab, samtidig med at balancen og evnen til at forhindre faldulykker styrkes. Jo svagere knoglerne er, desto mindre belastning er nødvendig for at styrke dem. Daglig “vægtbærende motion” som gang på ujævnt terræn, gymnastik og dans anbefales. Selv almindelig gang er en fordel. Inkluder også gerne styrketræning som en del af din motionsvaner.

4. Kvit smøgerne

Rygning er skidt for knoglerne, fordi tobak indeholder en række stoffer, der skader kroppens knogleopbyggende celler (osteoblaster). Stopper du med at ryge forbedrer du dit knoglemineralindhold. Vi ved også, at kvinder der ryger, ofte kommer tidligere i overgangsalderen fordi deres østrogenproduktion falder, og derved øges deres risiko for osteoporose.

5. Drik kun lidt alkohol

Din knoglemasse bliver mindre, hvis du drikker meget alkohol. Undersøgelser har vist, at personer der drikker mere end to glas vin om dagen, har mindre knoglemasse end dem der ikke drikker alkohol hver dag. Hold dig til Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse, som er 14 genstande for mænd og syv genstande for kvinder.

6. Du kan godt få behandling

Behandling med lægemidler bliver ofte aktuelt. Der findes mange typer, og behandlingen skal tilpasses den enkelte patient. Ved knogleskørhed, som skyldes en tilgrundliggende sygdom eller brug af visse lægemidler (såkaldt sekundær osteoporose), er behandlingen normalt en specialistopgave.

Fakta

– Osteoporose betyder “porøse knogler”. Osteoporose – eller knogleskørhed er en tilstand hvor knoglemasse og knoglestyrke er nedsat. Knoglernes indre struktur er ændret på en karakteristisk måde, mens de ydre former er uforandrede.

– Osteoporose opstår, når kroppen ikke kan lave nok ny knogle, eller når for meget gammel knogle nedbrydes af kroppen. Normalt udskiftes det raske knoglevæv gennem hele livet. Det sker ved at cellerne osteoklaster nedbryder det gamle knoglevæv, og ved at cellerne osteoblaster derefter kommer og fylder hullerne op igen med ny knogle.

– Der er igennem det meste af livet en fin balance imellem mængden af knogle, der nedbrydes, og den mængde der opbygges. Men hos midaldrende og ældre, især kvinder, bliver osteoklasterne meget mere aktive end osteoblasterne, hvilket kan medføre knogleskørhed.

– Personer med nedsat knoglemasse har øget risiko for brud selv ved lette traumer i forhold til personer med normal knoglemasse. Nedsat knoglemasse i sig selv må mere betragtes som en risikofaktor for brud end som en sygdom.

Generelle risikofaktorer:

– Lav kropsvægt, BMI (kg/m2) (body mass index)
– Højde over gennemsnittet
– Spiseforstyrrelser, særligt i ungdommen
– Tidlig menopause, < 45
– Inadækvat ernæring hos ældre
– Manglende motion. Flere studier tyder på, at fysisk aktivitet fører til øget knoglemasse og til at mindske risikoen for hoftefrakturer
– Rygning. Rygende kvinder har højere risiko for hoftebrud end ikke-rygere. Cigaretrygning øger også risikoen for hoftefrakturer hos mænd
– Alkoholmisbrug. Mandlige alkoholikere har reduceret knoglemasse og øget risiko for frakturer. Sandsynlig findes en sammenhæng mellem dårlig ernæring og øget faldtendens
– Lavt indtag af mejeriprodukter
– Tidligere knoglebrud
– Langvarigt brug af kortikosteroid

Kilde: cancer.dk og sundhed.dk