Mammografiscreening efter brystkræft vækker grimme minder

Jeg sidder på parkeringspladsen med bankende hjerte ude foran klinikken på Gentofte Hospital.

Jeg har tid klokken ni og et kvarter før går jeg ind. Venterummet er en lang gang i lyse, kolde farver. Der sidder andre kvinder og venter. Nogle læser magasiner og andre kigger på deres smartphones. Jeg sidder bare og stirrer ud i luften og tænker om de andre ventende kvinder mon er ligeså nervøse som jeg er.

Personalet farer frem og tilbage. Jeg kan ikke lade være med at se på deres ansigtsudtryk om de ser søde og venlige ud. En kvindelig ansat smiler til mig og jeg håber det bliver hende jeg skal ind til.

Kort efter bliver mit navn råbt op – ikke af hende der smilede, men en anden. Hun siger flygtigt goddag og guider mig ind i et lille rum. Jeg bliver bedt om at tage tøjet på overkroppen af og derefter komme ind i undersøgelsesstuen.

Alle kvinder får tilbudt screening efter de er fyldt 50 år

Mit ’raske’ bryst bliver lagt op på pladen og radiografen møver og maser det frem og tilbage. Bag en skærm sidder der en anden radiograf og tygger tyggegummi. Hun har bøvl med computeren, som hun ikke kan få til at virke. Hun ser mig slet ikke og jeg føler mig ‘bare’ som et nummer i rækken.

I dag får alle kvinder mellem 50 og 69 år tilbudt en mammografiundersøgelse af deres bryster. En mammografi er en røntgenundersøgelse af brystet, der kan afsløre knuder, der er så små, at man ikke kan mærke dem med fingrene. Har man haft brystkræft får man tilbud om screening til man er 79 år.

Computeren virker igen og de tager et billede. Desværre blev det ikke godt nok, så mit bryst bliver mast og presset i maskinen endnu engang. Jeg sveder og har kvalme.

Minder vælter frem om dengang for seks år siden, hvor jeg fik beskeden.

Læs også: ”Jeg var ved at dø af vitamin b12-mangel”

Mammografiscreening – vækker grimme minder

Seks år forinden fik jeg konstateret nogle mikroforkalkninger ved en mammografiscreening. Lægen fik mig beroliget med at det sjældent var ondartet. Hun tog alligevel en biopsi via ultralyd. Svaret ville jeg få senere, hvor jeg også skulle have taget endnu en biopsi – en røntgenvejledt (stereotaktisk) biopsi. Jeg ville gerne konsultere den samme læge igen, så jeg ventede 14 dage med at få en tid, fordi hun skulle på ferie.

Jeg mødte fortrøstningsfuld op 14 dage senere, men lægen var syg, så det blev en anden læge. Hun ville i første omgang ikke give mig svar på prøven for det var ikke hendes opgave, men brystkirurgerne.

Jeg blev sat på en stol og fik en brækbakke i hånden. De fortalte at det godt kunne blive ubehageligt, men at jeg bare skulle trække vejret stille og roligt. En sygeplejerske sad ved siden af mig. Brystet blev mast mellem pladerne indtil jeg ikke længere kunne mærke noget i brystet. Lægen stod bagved min stol og tog biopsierne hen over skulderen på mig. Jeg blev ved med at plædere for at få svar på den første biopsi.

Til sidst gav lægen sig og sagde at der muligvis var tale om kræft – i hvert fald var der konstateret forstadier, men at hun ikke kunne sige mere. Jeg fik en tid ugen efter til det endelige svar hos brystkirurgerne.

Mammografiscreening kan gøre raske kvinder syge

En uge efter sad jeg sammen med min mand i venteværelset på Rigshospitalets Brystkirurgiske afsnit og ventede på min diagnose. Der kom hele tiden kvinder ind før mig som var ankommet senere, og da jeg ikke kunne holde ventetiden ud længere, gik jeg op til skranken for at spørge om hvornår det blev min tur. Jeg fik besked på, at jeg skulle ind til overlægen og så viste jeg godt hvad klokken havde slået. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage, da jeg fortalte min mand at jeg skulle ind til overlægen.

Kort efter kom min kontaktsygeplejerske Anne Sofie og hentede mig. Lægen fortalte at jeg havde kræft, men at det var på et meget tidligt stadie. Der var ikke var tale om en decideret kræftknude, men forstadier til brystkræft og kræftceller som lå spredt rundt i brystet. De rådede mig derfor til at få brystet fjernet.

Da jeg kom hjem, googlede jeg som besat. Kunne det være rigtigt at jeg skulle have fjernet mit bryst og ville min diagnose gøre mig dødelig syg eller kunne jeg dø med kræften? Og mon jeg risikerede at blive overbehandlet?

Jeg fandt flere artikler om emnet og læste blandt andet en undersøgelse fra Det Nordiske Cochrane Center som viste at screening ikke forhindrer fremskreden brystkræft, og at næsten en tredjedel af de tumorer, som findes ved hjælp af screening, er overdiagnosticering.

Hvad skulle jeg stille op med den information? Lige nu havde tre overlæger – en brystkirurg, en patolog og en onkolog rådet mig til at få fjernet brystet.

Jeg endte med at følge deres råd og gennemgik operationen og blev efterfølgende sat i antihormonbehandling.

Mammografiscreening redder liv

Selv om der findes flere internationale undersøgelser om hvorvidt screening er godt eller skidt, holder Kræftens Bekæmpelse stadig fast i, at tilbud om mammografiscreening redder liv.

De forklarer det ved at lægerne ikke på forhånd kan sige, hvilke forstadier der vil udvikle sig til kræft, og hvilke der ikke vil udvikle sig. Forstadier udgør mellem 10 og 20 procent af de brystkræfttilfælde, der opdages ved mammografiscreening i Danmark.

Om jeg vil have været død af min kræft eller om jeg ville dø med den, får jeg aldrig svar på. Men jeg er i live nu – her seks år efter og svaret på min mammografiscreening denne gang – viste IKKE tegn på kræft.

Og ja – jeg siger stadig ja til at få foretaget mammografiscreening hvert andet år, for jeg tør ikke gøre andet.

Fakta

Fordele ved mammografiscreening:
– Tidlig diagnose
– Bedre overlevelse
– Mindre indgreb og mulighed for brystbevarende operation
– Mindre risiko for medicinsk efterbehandling
– Beroligelse for de kvinder, der bliver ‘frikendt’

Ulemper ved mammografiscreening:
– Risiko for såkaldt falske svar
– Risiko for overbehandling
– Risiko for strålefare
– Risiko for unødig bekymring og sygdomsangst

Kilde Kræftens Bekæmpelse